Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/08-13   -   Pressemeddelelse

En passion blev til en god online forretning

Nordisk Campingudstyr.dk er på bare 5 sæsoner blevet et kendt sted at handle online. Både for campingfolket, men i stigende grad også for bådfolket, outdoor folket og selv for kolonihave folket, er der varer af interesse. Deres brede og dybe sortiment understreger, hvor succesfuld NordiskCampingudstyr.dk er blevet på relativt få år.

>Hvorfor har NordiskCampingudstyr.dk opnået så stor onlinesucces?
"Jeg har jo altid selv været passioneret for camping", fortæller firmaets direktør Kurt Andreasen. "Jeg har altid undret mig over, hvorfor campingudstyr behøvede at være så dyrt. Derfor sprang jeg ud i at åbne en webbutik for campingudstyr af ordentlig kvalitet og lavere priser, og siden er det gået rigtigt stærkt," fortsætter han. "Sortimentet tæller i dag langt over 2.000 forskellige varer, og det kribler jo helt i maven af spænding, hver gang der ruller et lastvognstog ind ved vores haller med varer fra en eller anden udenlandsk leverandør. Hver dag sender vi en lastvogn ud af døren med paller fyldt med pakker til vore mange forventningsfulde kunder, og det giver en rar fornemmelse at tænke på, hvor mange kunder der fra dag til dag får de varer, de spændt venter på", fortæller Kurt Andreasen.

Passion, sol og Camping
NordiskCampingudstyr.dk´s højsæson er ved at nå sin ende i år, og alt tyder på, at succesen bare forsætter. For juni og juli har budt på ekstra meget solskinsvejr. Campingrådet melder om flere impulsturister fra Norge og Sverige, dertil er flere danskere også taget på campingferie i Danmark. Campingrådet understreger, at flere campingpladser er fuldt booket, og har budgetteret med en gennemsnitlig bedre belægning på omkring 20 procent i år, sammenlignet med højsæsonen sidste år.
Faktisk har NordiskCampingudstyr.dk gået direkte imod markedets forventninger i tidligere år. For selve markedet har været nedafgående i 2011 og 2012 ifølge tal fra Danmarks Statistisk, som tydeligt viser færre overnattende danskere og turister på campingpladser.
Derfor bliver det meget spændende at følge NordiskCampingudstyr.dk udvikling, når markedet også er i vækst.


Relevant information

http://www.nordiskcampingudstyr.dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Nordisk Camping.dk ApS
Hejreskovvej 11-B
3490 Kvistgård, Danmark

  20876750
  20876750

http://www.nordiskcampingudstyr.dk/

Modtag nyheder fra Nordisk Camping.dk ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire