15/08-13
-
Pressemeddelelse
Stol ikke altid på anmeldelses siderne
De kendte danske anmeldelsessider kan manipuleres af virksomheder, hvilket sætter dem i bedre lys og får konkurrenterne til at se uprofessionelle ud. Heldigvis findes der alternativer.
De fleste danskere har prøvet at slå en virksomhed op på forskellige anmeldelsessider, inden de køber en vare. På disse sider findes andre brugers meninger og oplevelser af virksomhederne, samt en samlet pointbedømmelse af virksomheden. Disse sider skulle gerne give et præcist billede af en given virksomhed, fra kundernes perspektiv, men desværre er der mange muligheder for at manipulere med resultaterne.
Virksomheden har nemlig mulighed for at slette dårlige anmeldelser, hvilket kun efterlader de positive bedømmelser. Samtidig kan man købe sig til yderligere positive anmeldelser, igennem kunstigt generede brugere, som alle giver en virksomhed topkarakter. Der har sågar været eksempler på virksomheder, som giver deres konkurrenter den laveste bedømmelse, for at sænke deres gennemsnit.
En af grundene til denne form for snyd er, at alle personer kan oprette en bruger. Der behøver ikke engang være bevis for, at man har benyttet den givne virksomhed, for at anmelde dem. Hos andre sider, som eksempelvis ServiceByen.dk, er proceduren en hel anden. Her indsamler man tilbud fra forskellige fagfolk såsom flyttemænd, fotografer, automekanikere m.m. For at få disse fagmænds kontaktoplysninger skal kunden hyre vedkommende via hjemmesiden. Først når dette sker, betaler fagmanden en kommission til ServiceByen.dk. Efter en hyret fagmand har udført det ønskede arbejde, kan man logge ind og angive en anmeldelse. Det er således kun de ægte kunder, der kan bedømme de forskellige virksomheder. Hver bedømmelse forudsætter nemlig, at fagmanden har betalt kommission til ServiceByen.dk. Dette gør det langt sværere at snyde, og nye kunder får et meget mere reelt billede af virksomhedernes service.
Ligesom de største anmeldelsessider, er ServiceByen.dk helt gratis at bruge. Der ligger dog en stor forskel i virksomhedsmodellen. Ved de andre anmeldelsessider vil man normalt selv finde en virksomhed, som man herefter søger en bedømmelse af. Med ServiceByen.dk laver man et opslag med selve opgaven, som en række professionelle fagfolk kan byde på. Herefter kan man se alle tilbuddene igennem og vælge den bedste løsning, ud fra priser og forrige kunders bedømmelser. Alle tilbud er uforpligtende, så man ikke er tvunget til at vælge et af budene.
Relevant information
http://www.servicebyen.dk