06/01-09
-
Pressemeddelelse
Brancheforeningen Danske Specialmedier og adServing indleder omfattende samarbejde
Vil booste medlemmernes online salg. Brancheforeningen Danske Specialmedier, tidligere Dansk Fagpresse, har valgt adServing Danmark som leverandør i forbindelse med en storstilet indsats for at hjælpe medlemmerne til større og bedre online salg.
Danske Specialmedier har omkring 375 specialmedier som medlemmer, der udgiver fagblade og magasiner, netmedier, nyhedsbreve mm. for en afgrænset faggruppe.
- Vi vil gerne hjælpe vores medlemmer med at udvikle sig mod et optimalt online salg. I den forbindelse har adServing vist stor forståelse for, at vores medlemmer lige nu opererer på vidt forskellige stadier online. Det betyder, at vi har fået løsningsmodeller, der kan tilpasses alle, uanset nuværende online position - og til en rigtig pris, fortæller Henrik Thøgersen, Markedschef for Danske Specialmedier.
AdServing tilbyder annoncestyringssystemer til online markedsføringskampagner, og for Danske Specialmedier omfatter ordningen flere niveauer, alt efter hvor professionelt medlemmet opererer online i forvejen.
- Det er afgørende for annoncørerne, at man kan dokumentere trafik og visninger på sit website, og at man kan tilbyde kampagner med professionel visningssystematik, for kun på den måde, kan man øge sit online salg væsentligt. Det er spændende at følge udviklingen for de medlemmer, der vælger at benytte vores værktøjer fremover, mener Michael Finderup, der er Adm. Direktør i adServing Danmark.
Om Danske Specialmediers medlemmer vil benytte adServings værktøjer er naturligvis frivilligt, og succeskriteriet for adServing er, at flere en 50 medlemmer gør brug af annoncestyringssystemerne fremover.
Relevant information
http://www.adserving.dk
Firma
adServing Danmark A/S
Købmagergade 26 A, 4.-5. sal
1150 København K,
Danmark
+45 20 61 21 98
+45 20 61 21 98
http://www.adserving.dk