08/06-12
-
Pressemeddelelse
Økologisk supermarked på nettet
Danmarks største onlinesupermarked, nemlig.com, udvider med nettets største udvalg af økologiske dagligvarer.
Danskernes forbrug af økologiske fødevarer er støt stigende, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. I 2011 udgjorde økologi hele 8 % af det samlede salg af fødevarer i Danmark, hvilket gør Danmark til det land i verden, hvor der sælges den største mængde økologiske varer pr. indbygger*. For at imødekomme danskernes stigende ønske om økologi i hverdagen, lancerer nemlig.com nu Danmarks største økologiske dagligvaresortiment på nettet.
"Vi oplever en stor efterspørgsel efter økologiske varer, i særdeleshed efter frugt og grønt, hvor hver 4. vare, der sælges, er økologisk. Det er væsentligt mere end i andre supermarkeder, så jeg har store forventninger til dette tiltag," udtaler Jan Møller, marketingchef i nemlig.com.
Fuldt sortiment på økologiske varer
nemlig.com, der i dag er Danmark største onlinesupermarked med mere end 5000 varer i sortimentet, udvider det økologiske sortiment, så det kommer til at omfatte mere end 700 økologiske varer fordelt over vin, mælk, pålæg, ris, pasta, krydderier, pleje, børne- og babymad og meget mere. Hermed har nemlig.com en bredde i sortimentet, der gør, at forbrugeren nu kan være næsten 100 % økologisk i én og samme butik.
Desuden har nemlig.com indgået aftaler med en række specialbutikker med økologiske varer: Aalbæks Specialiteter, Mill & Mortar og Lagkagehuset.
Udvidelsen betyder, at nemlig.com kan tilbyde 2-3 gange så mange økologiske varer som i andre onlinesupermarkeder.
Billig økologisk frugt på nettet
nemlig.com har, i modsætning til fysiske butikker, mulighed for at sælge økologisk frugt væsentligt billigere. Dét skyldes, at de må håndtere frugten stykvis - og dermed ikke har et fordyrende ekstra led, der skal emballere de friske økologiske frugter i plastik. Dét sparer kunderne for penge og miljøet for unødig emballage, fortæller Jan Møller.
Faktaoplysninger:
nemlig.com
·nemlig.com blev grundlagt d. 25. august 2010, og er i dag Danmarks største online supermarked med mere end 5000 varer i sortimentet og over 250 ansatte.
·Omsætningen ligger på et trecifret millionbeløb og forventes fordoblet i løbet af 2012
·nemlig.com har et stort discountsortiment med mere end 600 varer
·nemlig.com bygger på avanceret brug af it og vandt i 2011 E-handelsprisen i Danmark og bronze ved den tilsvarende internationale konkurrence European E-commerce awards 2011 ved Global E-commerce Summit.
·nemlig.com's app er udviklet til IOS og Android og kan bruges på smartphones og tablet's. App'en kan hentes i hhv. AppStore, Android Marked og på nemlig.com
Relevant information
http://www.nemlig.com