Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/04-13   -   Pressemeddelelse

nemlig.com udvider - fordi alle har ret til handlefrihed

Friheden til at kunne sidde derhjemme i sofaen, i S-toget eller på ferien og bestille sine dagligvarer, der leveres direkte til døren, er noget rigtig mange forbrugere drømmer om. nemlig.com får dagligt henvendelser fra danskere, der efterspørger levering i lige præcis deres område. En netop afsluttet afstemning på Facebook og nemlig.coms hjemmeside har vist en kæmpemæssig interesse. Her har mere end 4.000 forbrugere ønsket sig nem og bekvem bestilling og levering af dagligvarer i deres område. Derfor har nemlig.com besluttet at åbne op for levering af dagligvarer i yderligere 15 områder fra d. 10. april, og har dermed sørget for handlefrihed til endnu flere.

Forbrugerne handler dagligvarer på nettet som aldrig før, en tendens som bl.a. Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) bekræfter.

"FDIH har fra 2010 til 2012 set en fordobling indenfor handel af dagligvarer via nettet målt på antallet af gange, hvor danskerne handler dagligvarer og køber mad via nettet. Udviklingen er bl.a. et udtryk for, at butikkerne bliver stadig bedre til at ramme forbrugernes forventninger om enkel og nem handel fx via apps, sikker levering og distribution, der møder et afgørende krav hos fx børnefamilierne - nemlig bekvemmelighed", siger Anette Falberg, Adm. direktør hos FDIH.

Den bekvemmelighed vil nemlig.com gerne give til endnu flere, og det er derfor med glæde at yderligere 15 områder nord og vest for København fra den 10. april kan få levering af dagligvare. De nye områder, der fremover får adgang til de mere end 6.000 dagligvarer og delikatesser samt det største udvalg af økologiske varer på nettet er Helsingør, Espergærde, Snekkersten, Ålsgårde, Hellebæk, Gørløse, Fredensborg, Kvistgård, Slangerup, Frederikssund, Ølstykke, Stenløse, Veksø Sjælland, Tune og Jyllinge.

Sund og naturlig vækst
De seneste par uger har nemlig.com spurgt forbrugerne på deres hjemmeside og på Facebook, hvilke nye områder de ønsker levering i. De 5 områder, som har fået størst tilslutning ud af de i alt 15 valgmuligheder, ville efter Påske blive nye leveringsområder. Men interessen har vist sig at være kæmpe stor i alle områderne, og det har fået nemlig.com til at beslutte sig for at imødekomme efterspørgslen i alle 15 områder.

"Jeg er meget begejstret over den store interesse, der er for vores koncept. Vi får dagligt ønsker fra forbruger om at levere dagligvarer i deres område, så derfor er jeg meget tilfreds med, at vi nu kan foretage en massiv udvidelse og dermed gøre de daglige indkøb lettere for endnu flere travle danskere. For os handler det netop om at give ultimativ handlefrihed til forbrugerne, så de kan bruge deres kostbare tid på alt det i livet, der er meget sjovere end de daglige indkøb", siger Adm. direktør og stifter af nemlig.com, Stefan Plenge.

Åbent 365 dage om året
Umiddelbart før Påske udvidede nemlig.com også åbningstiderne, hvilket betyder, at der fremover vil være adgang til bestilling og levering af de mere end 6.000 dagligvarer og delikatessevarer alle årets 365 dage inklusive helligdagene, hvor store dele af den traditionelle dagligvarehandel holder lukket.

For mere information besøg www.nemlig.com.

Om nemlig.com
nemlig.com åbnede d. 25. august 2010, og er i dag Danmarks største online supermarked med over 250 ansatte. Omsætningen ligger på et trecifret millionbeløb og forventes fordoblet i løbet af 2013. nemlig.com har mere end 6000 dagligvarer på hylderne, heraf mere end 900 økologiske varer og mere end 650 discount varer.
nemlig.com har også et stort udvalg af delikatessevarer og samarbejder med Lagkagehuset, Slagter Lund, Cofoco, Løgismose, Sv. Michelsen, Lynhjem Oste, Aalbæk Specialiteter, A. C. Perch's Thehandel, Risteriet, Rossini, Mill & Mortar, Fiskemanden og slagtermester Jan Sten Hansen.
nemlig.com leverer varer i hele Storkøbenhavn fra Helsingør i nord til Køge i syd, samt Frederiksund og Roskilde i vest. nemlig.com bygger på avanceret brug af it og vandt i 2011 E-handelsprisen i Danmark og bronze ved den tilsvarende internationale konkurrence European E-commerce awards 2011 ved Global E-commerce Summit.


For billedmateriale og anden information kontakt venligst
Christina Vedel
E-mail: christina@pencilpr.dk
Tlf.: 31 31 91 06


For anden information kontakt venligst
Jan Møller, Salg- og Marketingchef, nemlig.com A/S
Mob.: 70 33 72 33
E-mail: kontakt@nemlig.com


Udvidelser
3000 Helsingør
3060 Espergærde
3070 Snekkersten
3140 Ålsgårde
3150 Hellebæk
3330 Gørløse
3480 Fredensborg
3490 Kvistgård
3550 Slangerup
3600 Frederikssund
3650 Ølstykke
3660 Stenløse
3670 Veksø Sjælland
4030 Tune
4040 Jyllinge

Relevant information

http://nemlig.com


Pressekontakt


Firma

nemlig.com
Valhøjs Allé 176
2610 Rødovre, Danmark

  +45 70 33 72 33

http://www.nemlig.com

Modtag nyheder fra nemlig.com på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater