Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/08-09   -   Pressemeddelelse

Første store rådgiver får karakterbog

Fra d. 1. oktober i år skal alle rådgivere fremvise karakterbog, før de kan byde på større statslige og almene opgaver. ALECTIA er den første store rådgivende ingeniørvirksomhed i Danmark, der modtager en karakterbog. Karakterbogen overrækkes d. 13. august hos Byggeriets Evaluerings Center.

For at kunne byde på opgaver inden for statsligt og alment byggeri skal alle rådgivende ingeniørvirksomheder, arkitekter og entreprenører pr. 1. oktober være evalueret på minimum tre opgaver. Evalueringen tager afsæt i 15 nøgletal, der dokumenterer kundens tilfredshed med opgaveløsningen. I evalueringen fokuseres der på rådgiverens projektlederkompetencer, herunder evnen til at styre tidsplaner, budgetter, kvalitet og samarbejde.

ALECTIA har fået tre projekter evalueret, og flere er undervejs. Dermed har ALECTIA som en af de første rådgivende ingeniørvirksomheder i Danmark opfyldt kriterierne for at få karakterbogen. Begivenheden markeres torsdag d. 13. august, hvor direktør Henrik Klinge fra ALECTIA modtager karakterbogen hos Byggeriets Evaluerings Center.

Fokus på projektledelse

"Det har været vores mål at være først ude med karakterbogen, for vi ønsker naturligvis at fastholde vores position som en førende rådgiver på statslige og almene opgaver," siger Henrik Klinge og fortsætter:

"Vi anser karakterbogen for at være et særdeles vigtigt redskab, når vi skal dokumentere vores kompetencer. ALECTIA vil være landets førende rådgiver inden for projektledelse, og vi arbejder kontinuerligt på at opkvalificere vores projektstyring, bl.a. ved at uddanne og certificere vores projektledere. Jeg er stolt af at vi er den første store rådgivende ingeniør i Danmark, der modtager karakterbogen - og så er jeg selvfølgelig stolt af de flotte karakterer, vi har fået."

Om karakterbogen

1. oktober skal alle rådgivere i byggeriet fremvise karakterbog, før de kan byde på statslige og almene opgaver. De almene og statslige bygherrer skal således tage afsæt i karakterbogen, når de udvælger deres samarbejdspartnere.

Med en god karakterbog har virksomhederne større chance for at blive tildelt en opgave. Karakterbogen er et centralt værktøj for bygherrerne til at finde de mest kompetente rådgivere.

Om ALECTIA

ALECTIA er Danmarks hurtigst voksende rådgivningsvirksomheder med 850 medarbejdere... en af landets største rådgivningsvirksomheder. ALECTIA rådgiver inden for en lang række områder, heriblandt byggeri, sygehuse, bryggerier, farma, mejerier, fødevarer, arbejdsmiljø samt vand og miljø.

Tre år i træk har Dansk Projektledelse uddelt titlen "Årets Certificerede Projektleder" til en medarbejder i ALECTIA. ALECTIA råder i dag over mere end 20 projektledere certificeret efter den internationalt anerkendte IPMA standard.

For yderligere information:

Direktør, Henrik Klinge, ALECTIA A/S: Tlf. 23 60 13 15
Kommunikationskonsulent, Marie Svendsen, ALECTIA A/S tlf. 29 615 715
Læs mere om nøgletal Byggeriets Evaluerings Centers hjemmeside: www.byggeevaluering.dk

Relevant information

http://www.alectia.com


Pressekontakt


Firma

ALECTIA A/S
Teknikerbyen 34
2830 Virum, Danmark

  40 58 53 13
  40 58 53 13

http://www.alectia.com

Modtag nyheder fra ALECTIA A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater