Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/11-09   -   Pressemeddelelse

ALECTIA har vokseværk og flytter til nyt domicil på Odense Havn

En af landets førende rådgiver- og ingeniørvirksomheder ALECTIA A/S har vokseværk og styrker sine aktiviteter på Fyn. Medarbejderne bliver samlet i det Nye Silopakhus med unik beliggenhed på Odense Havn. Kontoret bliver en del af områdets rivende udvikling fra industrihavn til attraktivt erhvervsområde.

Odense Havn er midt i en rivende udvikling fra industrihavn til attraktivt erhvervsområde. Fra Odense Kommunes side er der et udtrykt ønske om i højere grad at forbinde bymidte og havn, og den idé falder glimrende i tråd med den udvikling som rådgiver- og ingeniørvirksomheden ALECTIA A/S gennemgår. Senior Director Peter Poulsen fra ALECTIA i Odense siger:

"ALECTIA har vokseværk og er med over 800 ansatte en af landets førende rådgivningsvirksomheder. Den 1. december flytter vi til vores nye domicil på Sverigesgade 5 og bliver samtidig en af de største rådgivningsvirksomheder på Fyn. Vi har en lang og traditionsrig historie på Fyn og har eksempelvis for nylig vundet rådgivningsopgaven med et af de største enkeltstående byudviklingsprojekter i Odenses historie: Den nye forsker- og videnby ved Syddansk Universitet."

ALECTIA har bl.a. deltaget i opførelsen af Odense Universitet, Odense Universitetshospital, Landsarkivet, Fjord og Bælt Centeret, adskillige kirker, Rosengårdcentret, CVSU, Fragtcentralen, Fyens Stiftstidendes nye residens på Banegårdspladsen, Skt. Knuds Gymnasiums Idrætshal samt lager- og administrationsbyggeri for Carefarm.

Otte strategiske virksomhedsopkøb
ALECTIA har gennem de sidste fire år gennemgået en markant udvikling i kraft af otte strategiske virksomhedsopkøb. Peter Poulsen fra ALECTIA siger:

"Vi flytter til nye, spændende lokaler i et genopført pakhus - kaldet det Nye Silopakhus - centralt beliggende på Odense Havn, da vi samler medarbejderne fra vores eksisterende kontor i Odense samt medarbejderne fra vores opkøb af Maersk Construction og Tano FoodCon Group i et nyt fælles kontor. Vi er stolte af at flytte ind i flotte, tidssvarende lokaler i Indeklimaklasse 1, der er nogle af de første kontorer i denne del af Odense Havn. Det vil forhåbentlig være startskuddet til at sætte skub i udviklingen af området."

ALECTIA løser opgaver inden for byggeri og anlæg, bygherrerådgivning, byggeledelse, farmaceutisk industri, bryggerier, mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarer samt vand og miljø. Udover Odense kontoret har ALECTIA afdelinger i Virum, Roskilde, Århus, Kolding og Aalborg.

Det Nye Silopakhus på Odense Havn
Byggeselskab Olav de Linde har genopført det Nye Silopakhus på Odense Havn i genbrugsmursten med respekt for den oprindelige arkitektur og udførsel. Bygningen er et genopført pakhus med et karakteristisk og atypisk klokketårn. Fortiden som kornlager fornægter sig ikke, når man går ind i stueetagen, kan man se studserne af de gamle kornsiloer, der engang rakte hele vejen op gennem bygningen. Rådgiver- og ingeniørvirksomheden ALECTIA A/S får glæden af at flytte ind i Sverigesgade 5 den 1. december.

ALECTIA er med 850 ansatte en af landets førende rådgivningsvirksomheder. ALECTIA har kunder i hele landet og på alle kontinenter og løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggeri, mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarer samt vand og miljø.

Relevant information

http://www.alectia.com


Pressekontakt


Firma

ALECTIA A/S
Teknikerbyen 34
2830 Virum, Danmark

  40 58 53 13
  40 58 53 13

http://www.alectia.com

Modtag nyheder fra ALECTIA A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater