Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/04-11   -   Pressemeddelelse

ALECTIA fornuftigt gennem 2010

ALECTIAs resultat for 2010 blev bedre end 2009. Det var imidlertid først i andet halvår af 2010, at udviklingen vendte, og virksomheden begyndte at realisere bedre resultater. Administrerende direktør Ingelise Bogason mener, at ALECTIA er kommet fornuftigt gennem krisen.

"I andet halvår af 2010 kom der mere liv i markedet, og vi kunne konstatere øget ordretilgang. Samtidig nød virksomhedens driftsresultat godt af den omkostningstilpasning, der blev gennemført i første halvdel af 2010." siger administrerende direktør Ingelise Bogason.

"I 2010 vandt vi en række spektakulære projekter i Danmark, heriblandt Navitas Park i Aarhus. På det danske marked har ALECTIA i 2010 med tilfredshed kunnet konstatere vækst i opgaver inden for bæredygtigt byggeri. Rådgivning til bryggeri-, mejeri- og fødevarebranchen på de internationale markeder kom først for alvor i gang i andet halvår, hvor vi fik en fin tilgang af større opgaver i bl.a. Norge, England, Rusland, USA, Canada, Haiti, Chile, Malawi og Australien.

Jeg håber, at 2011 bliver et år, hvor ALECTIA kan lægge krisen bag sig. Samtidig glæder jeg mig til at overlade posten som administrerende direktør i ALECTIA til Jens Moberg d. 5. april", fortsætter Ingelise Bogason.

ALECTIA Gruppen realiserede en bruttoomsætning på 575 mio. kr., som er under niveauet for 2009. Derimod blev resultat af primær drift før afskrivninger (EBITDA) på 21 mio. kr., hvilket er 85 % højere end resultatet i 2009. Dermed er EBITDA margin på 4,2 % mod 2,3 % i 2009.

Omkostningstilpasningen og forbedringen i resultat af primær drift før afskrivninger vil sammen med en god soliditetsgrad på 42 % og en meget tilfredsstillende likviditetsgrad gøre ALECTIA Gruppen godt rustet til fremtiden.

Billedtekst: ALECTIA er på vinderholdet i den prestigefyldte konkurrence om at opføre Navitas Park på den nye havnefront i Aarhus. Navitas Park bliver Danmarks største lavenergibyggeri, og kommer til at huse Ingeniørhøjskolen, Maskinmesterskolen og INCUBA Science
Park.

For yderligere information
Ingelise Bogason, tlf. 51 28 55 55

OM ALECTIA
ALECTIA er en af Danmarks førende rådgivningsvirksomheder. Vores varemærke er rådgivning, der kombinerer høj faglighed med en indgående forståelse for kundens forretning. Vi har udviklet os fra at være en ren ingeniørvirksomhed til en vidensvirksomhed med en lang række specialkompetencer inden for procesteknologi, arbejdsmiljø, forretningsudvikling, byggeri, vand, energi og miljø. Med udgangspunkt i vores stærke kompetencer fungerer vi som betroet rådgiver for virksomheder og organisationer, der søger innovative løsninger. Læs mere på www.alectia.com

Relevant information

http://www.alectia.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

ALECTIA A/S
Teknikerbyen 34
2830 Virum, Danmark

  40 58 53 13
  40 58 53 13

http://www.alectia.com

Modtag nyheder fra ALECTIA A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater