Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
31/08-11   -   Pressemeddelelse

ALECTIA rådgivende ingeniør på Novo Nordisks nye domicil

Rådgivningsvirksomheden ALECTIA skal sammen med Henning Larsen Architects og SLA bygge nyt domicil til Novo Nordisk inspireret af insulinmolekylet. Det nye energivenlige domicil, med et samlet etageareal på 50.500 m2, skal betjene Novo Nordisks øverste ledelse og 1.100 administrative medarbejdere i Bagsværd.

Novo Nordisk investerer ca. en mia. kr. i to nye kontorbygninger med tilhørende grønt område i Bagsværd. Byggeriet forventes at skabe mere end 300 arbejdspladser under etableringen. Det nye kontorbyggeri skal huse Novo Nordisks øverste ledelse, 1.100 administrative medarbejdere og en række fælles faciliteter. Første spadestik bliver taget i oktober 2011, og det nye domicil ventes klar til indflytning i slutningen af 2013.

Rundt spiralformet insulinmolekyle
Insulinmolekylet med dets runde spiralform har været en afgørende inspirationskilde i byggeriet. Det nye byggeri får et klart udtryk med hvide materialer kombineret med nordiske sten og træsorter. Ambitionen er at skabe et dynamisk og inspirerende arbejdsmiljø i tæt samspil med naturen udenfor i et elegant, enkelt og effektivt center for Novo Nordisk.

- Det nye domicil vil bestå af to kontorbygninger - en rund bygning på seks etager og en lavere bygning på fire etager, underjordisk parkering og et grønt område i forskellige niveauer.
- Området til det nye byggeri er på 37.000 m2 med et bebygget areal på 8.800 m2 og samlet etageareal på 50.500 m2.
- Bygningerne har et lavt energiforbrug ved hjælp af sensorer, lys og ventilation og vil opfylde 2015-energikravene for nyt byggeri.

ALECTIA rådgiver om alle de klassiske ingeniørdiscipliner, herunder konstruktioner, VVS, ventilation, el-installationer, automation, anlæg, brand, akustik, indeklima, energi og bæredygtighed.

Langvarigt samarbejde
Novo Nordisk og ALECTIA har et langvarigt samarbejde, hvor ALECTIA både i Danmark og i udlandet rådgiver om bygningsinstallationer og procesinstallationer ved renovering og nybyggeri på laboratorier og fabrikker til medicinalvareproduktionen. ALECTIA rådgiver om projektering af vvs, proces-utilities, renrumsteknik, formuleringsområder, validering af nyt og eksisterende udstyr, renrumsteknik, specielle hensyn til Good Manufacturing Practice (GMP) og clean in place teknikker.

Yderligere information
Frank Lyngsø
Hans-Erik Andersen

Relevant information

http://www.alectia.com


Pressekontakt


Firma

ALECTIA A/S
Teknikerbyen 34
2830 Virum, Danmark

  40 58 53 13
  40 58 53 13

http://www.alectia.com

Modtag nyheder fra ALECTIA A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater