Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/10-11   -   Pressemeddelelse

LEO Pharma sparer CO2 og millioner på energiregningen

Rådgivningsvirksomheden ALECTIA har gennemført energiscreeninger på en række laboratorie- og produktionsfaciliteter hos LEO Pharma, der som en miljøbevidst virksomhed løbende arbejder på at gennemføre miljøvenlige tiltag. Stort set alle energiscreeningerne har påvist CO2- og energibesparende ændringer med korte tilbagebetalingstider og energi-besparelser på næsten 2. mio. kr. årligt.

Hos LEO Pharma i Ballerup arbejder dagligt ca. 1.400 mennesker med bl.a. forskning og produktion. Det kræver en del energi, dels fra medarbejderne - men selvfølgelig også fra el, gas og varmeforsyning.

LEO Pharma vil gerne spare på energiforbruget for at reducere både produkti-onsomkostningerne og CO2-udledningen. Derfor har virksomheden bedt rådgivningsvirksomheden ALECTIA gennemføre energiscreeninger på en række udvalgte laboratorie- og produktionsfaciliteter.

Knap 2 mio. kroners besparelse på de årlige energiomkostninger
I LEO Pharmas forskningslaboratorier har ALECTIA primært fokuseret på ventilationsanlæggene, som typisk står for 60-80 % af laboratoriets samlede energiforbrug. Energiscreeningen af forskningslaboratorierne har resulteret i årlige energibesparelser på ca. 2.500 MWh, hvilket svarer til ca. 1,1 mio. kr. energibesparelser årligt.

I LEO Pharmas tabletfabrik har energiscreeningen vist store besparelsesmuligheder ved at optimere driften af ventilationsanlæg og trykluftsanlæg. Besparelserne i tabletfabrikken udgør ca. 40 % af tabletfabrikkens samlede energiforbrug, fra før ændringerne blev foretaget.

Lars M. Kristensen fra ALECTIA fortæller: "Ved at gennemføre en række energibesparende tiltag på tabletfabrikken, opnår LEO Pharma en årlig energibesparelse på ca. 1.600 MWh. Det svarer til en besparelse på ca. 0,7 mio. kr. i de årlige energiomkostninger, og projekterne er gennemført med en tilbagebetalingstid på ca. 2,5 år inkl. omkostninger til re-kvalificering."

Tilskud til energibesparelser
Det er muligt at søge tilskud hos et energiselskab til implementering af energibesparende projekter. Ofte er tilskuddet tilstrækkeligt til at dække samtlige omkostninger til rådgivning ved energiscreeninger, Basic Design, Detailed Design samt planlægning, tilsyn og ledelse ved udførelsen af de energibesparende ændringer. Svend Thygesen, projektleder for energiprojekter i LEO Pharmas ingeniørafdeling siger:

"Vi vil gerne gennemføre energibesparelser for derved at gøre vores forsk-ning og produktion mere miljøvenlig. I forhold til de traditionelle energirådgivere er det en stor fordel for LEO Pharma at samarbejde med ALECTIA. De råder over energispecialister, som ikke blot har den nødvendige ekspertise inden for energi, men som samtidig har et indgående kendskab til de processer, behov og krav som gælder i forskningslaboratorier og pharmaceutisk GMP-produktion. Vi er meget tilfredse med de resultater, vi har opnået, og så er det jo en yderligere bonus, at størstedelen af omkostningerne til ALECTIAs rådgivning er blevet dækket af tilskud fra vores energiselskab."

De energibesparende ændringer og efterfølgende re-kvalificering af LEO Phar-mas GMP-kritiske installationer og funktioner har været tilrettelagt, så arbej-det i laboratorierne og tabletfabrikken er blevet forstyrret meget lidt og helt uden længerevarende nedlukninger.

For yderligere information:
Lars M. Kristensen, ALECTIA, tlf. 2094 4000, lmk(at)alectia.com
Svend Thygesen, Projektleder, LEO Pharma. Tlf. 4094 9053

Relevant information

http://www.alectia.com


Pressekontakt


Firma

ALECTIA A/S
Teknikerbyen 34
2830 Virum, Danmark

  40 58 53 13
  40 58 53 13

http://www.alectia.com

Modtag nyheder fra ALECTIA A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater