03/11-10
-
Pressemeddelelse
Ny webshop - med passion for tasker og kufferter
CarrieAlong.dk er en helt ny og indbydende online webshop, der bygger på en sand passion for tasker. Samtidig er det nogle af branchens mest erfarne kræfter, der står bag det nye website. CarrieAlong.dk er nemlig en del af én af Danmarks ældste lædervarekæder; Alfred Lunds Eftf., som siden 1879 har drevet forretninger inden for tasker og kufferter. De har nu udvidet deres forretning, så den også omfatter en online webshop med et stort sortiment med kendte mærkevarer, kombineret med deres egne kvalitetsmærker.
"Vi mente at det var det helt rigtige tidspunkt, at udvide vores forretning med en online webshop. Interessen for vores varer har aldrig været større end nu, og samtidigt vil vi meget gerne give vores kunder mulighed for at købe vores varer over nettet - især dem fra de egne af landet som vi ikke dækker med vores butikker. Bl.a. oplever vi at mange københavnere viser stor interesse for vores egne varer, når de er på ferie her i Svendborg. Så er der jo lidt langt når man er kommet hjem og gerne vil købe flere... " siger Poul Kristiansen der er direktør for CarrieAlong.dk og Alfreds Lunds Eftf. butikkerne.
Hvorfor CarrieAlong ?
Det er et lidt specielt navn til en webshop, og man kan i den forbindelse spørge Poul Kristiansen om det ikke også er stavet forkert...? "Jo, det er skam helt bevidst. CarrieAlong er en mindre omskrivelse af det engelske udtryk "Carry Along", som betyder at tage noget med sig eller at have noget lige ved hånden. Tasker (kufferter, rygsække, etc.) er netop en at de vigtigste genstande vi tager med os når vi skal til fest, rejse eller bevæger os i hverdagen - de er både funktionelt og symbolsk vigtige når du er på farten. Udover at indeholde nogle af dine kæreste ejendele, så sender tasker også nogle klare signaler til omverdenen om hvem du er - om din stil og din interesse for mode."
Målgruppen er kvinder
Selv om der også vil være mange attraktive produkter til mænd på den nye webshop, så er CarrieAlong.dk dog mest til kvinder. "Det er helt sikkert kvinder som interesserer sig mest for tasker. Derfor henvender vi os primært til moderne kvinder - som går op i sin stil, tøj, sko og tasker. Det er bl.a. derfor at butikken indeholder et kvindenavn - og nogle vil sikkert forbinde navnet; Carrie, til den kendte figur fra Sex and City serien/filmene, hvor netop hovedpersonen Carrie Bradshaw beskrives som en person "der lever for mode", og herunder har et særligt forhold til sin imponerende samling af tasker. Mindre kan selvfølgelig gøre det, men vi lægger meget vægt på at sammensætte det helt rigtige udvalg af varer - et udvalg som bygger på en passion for tasker og mange års erfaringer inden for branchen." slutter Poul Kristiansen
Baggrund:
CarrieAlong.dk er en ny online shop med tasker og kufferter, som bygger på en passion som rækker mere end 130 år tilbage i tiden. CarrieAlong.dk er en del af én af Danmarks ældste lædervarekæder; Alfred Lunds Eftf., som siden 1879 har drevet forretning inden for tasker og kufferter.