27/08-09
-
Pressemeddelelse
Spar 70 procent på IT
Outsourcing koncept fra IT-selskabet Sandblue Scandinavia gør det muligt for danske virksomheder og organisationer at spare op til 70 procent på udvikling og vedligehold af alle typer online forretningsapplikationer. Med Danmark som base for skandinavisk satsning tilbyder softwarehuset Sandblue et afprøvet outsourcing koncept, der giver store besparelser.
Book dit eget team af højtuddannede it-specialister til at varetage udviklingen og vedligeholdelsen af din virksomheds online aktiviteter. Koordiner opgaverne med en fast dansk- eller engelsktalende kontaktperson, som kender din virksomheds behov, og betal kun 30 procent af udgifterne i forhold til danske omkostninger.
Sådan lyder konceptet fra IT-virksomheden Sandblue Scandinavia, der netop har etableret sig i Furesø Kommune. Sandblue har igennem de seneste år opbygget et velfungerende softwarehus i Trivandrum i Indien, hvor 35 højtuddannede indiske it-ingeniører, webdesignere m.v., arbejder med alle typer online forretningsapplikationer.
Opgaverne aftales og koordineres på løbende basis med en fast kontaktperson, der sammensætter projektteams, som kan variere i størrelse fra 2- 25 mand. Det betyder, at IT-outsourcing nu er tilgængeligt i en budgetklasse, hvor iværksættere samt små og mellemstore virksomheder og organisationer kan være med.
Uudnyttet potentiale
"Konceptet rydder knasterne på vejen fra den danske virksomhed til de indiske medarbejdere. Det giver nye muligheder for selv mindre virksomheder, der nu får adgang til højt uddannede IT-ressourcer til en rimelig økonomi. Eksempelvis en fast IT-medarbejder for omkring 20.000 om måneden eller et fire mand stort team med projektleder og to programmører på fuld tid samt en IT-arkitekt på halv tid for omkring 100.000 kroner om måneden, fortæller Nick Allentoft, der er partner og direktør i Sandblue Scandinavia
Sandblue åbner mulighed for, at danske virksomheder kan skære betydeligt i IT-omkostningerne og samtidig realisere opgaver, der giver fornyet konkurrencedygtighed. Begge dele virker tillokkende og attraktivt i krisetider.
"Det er dyrt i danske kroner at have en afdeling eller en dansk leverandør til at foretage udvikling og vedligehold af onlineapplikationerne, og det betyder, at mange især mindre danske virksomheder og organisationer langt fra udnytter deres online potentiale. Med Sandblue kan vi tilbyde nye muligheder til realistisk økonomi," siger Nick Allentoft.
Sandblue kommer med fire års dokumenteret erfaring, og masser af gode eksempler på win-win situationer. Virksomheden blev etableret af europæiske iværksættere for fem år siden, og har indtil nu koncentreret sin indsats i Belgien. Med kontakten til de to danske iværksættere, Nick Allentoft og Karsten Stryger, bød muligheden sig for at indtage det skandinaviske marked.
Fra auktioner til nye applikationer
"Sandblue har allerede et højt specialiseret team af indiske it-folk, som tager sig af såvel udvikling som vedligeholdelse af kundernes online applikationer. De har leveret alt fra en ny velkørende online auktion over nye løsninger på online applikationer og programmering af online kampagner til avancerede webportaler for organisationer og større virksomheder," fortæller Karsten Stryger, der har en baggrund som IT-konsulent i Novo Nordisk og Jobzonen.
"Det unikke ved Sandblues koncept er, at kunden får en dansk kontaktperson samt sin egen faste kontaktperson i Indien. Vi tilbyder endda, at teamlederen kommer fra Indien til den danske kunde i en startperiode, så kunde og teamleder lærer hinanden ordentligt at kende. Vores teams kender dermed kundens virksomhed og behov indgående, og har direkte kontakt fra teamet i Trivandrum til den danske kunde," fortæller Karsten Stryger.
Med etableringen på det skandinaviske marked forventer Sandblue at fordoble medarbejderstaben i Indien fra 35 til 70 ansatte i løbet af de næste 12 måneder.
FAKTA
· Sandblue Scandinavia er nystartet dansk aps. Det er søsterselskab til det indiske softwarehus Sandblue, som beskæftiger 35 medarbejdere. Selskabet har været operativt med kunder i Belgien de sidste fem år.
· Sandblues koncept betyder, at danske virksomheder og organisationer kan spare op til 70 procent på alle typer online applikationer og løsninger. Det kan have afgørende betydning for især mindre virksomheders økonomi, hvor omkostninger til udvikling og vedligeholdelse af IT-platforme udgør en relativt tung post.
· Sandblue arbejder primært med open source teknologier såsom Java og PHP, samt frameworks som Drupal, Joomla, Magento mfl..
· Sandblue tilbyder både opstart, udvikling og vedligehold af alle typer online business applikationer, såvel intra- og ekstranet og e-handelsfunktionaliteter..
Relevant information
http://www.sandblue.com
Firma
Sandblue Scandinavia ApS
Anemonevej 41
3500 Værløse,
Danmark
+45 22 23 18 40
+45 22 23 18 40
http://www.sandblue.com