06/10-11
-
Pressemeddelelse
Krisen får flere virksomheder til at kigge efter besparelser
Krisen får flere virksomheder til at kigge efter besparelser, og et af de oplagte områder er "Software-as-a-Service" (forkortet SaaS). SaaS betyder, at virksomhederne får leveret deres it-systemer som en service via internettet.
Dette betyder bl.a., at virksomhederne kun betaler for at bruge systemet i modsætning til traditionelt, hvor du betaler for at eje systemet, og hvor du som kunde, selv står med ansvaret for at holde systemet opdateret.
Mange virksomheder føler, at de har mere indflydelse på deres egen it-afdeling end på en ekstern leverandør, men erfaringen viser, at de fleste vil opleve væsentlig bedre oppetider og service ved brug af SaaS.
SPAR OP TIL 30% PÅ IT-BUDGETTET
Flere undersøgelser, som f.eks. McKinsey Quarterly, Maj 2007, peger på besparelser på op mod 30 % ved at benytte en SaaS-løsning i forhold til traditionelle it-løsninger, hvor du køber softwarelicensen, og kører softwaren på egen hardware.
En af de virksomheder, som mærker den øgede efterspørgsel efter SaaS-løsninger er ALOC A/S.
"Hos ALOC mærker vi en øget efterspørgsel på at kunne købe vores produkter som en SaaS-løsning, og vi er efter mange kundehenvendelser klar til at tilbyde produktet SUPERPORT som en SaaS-baseret løsning.
"Det er en klar fordel for kunden, at softwareleverandøren selv står for hosting af deres produkter. Det sikrer, at du, som kunde, ikke skal bruge kostbar tid på at vedligeholde og servicere en it-løsning, som du måske ikke har de fornødne kompetencer in-house til".
"Bl.a. er vi på vej med en Cloudbaseret driftsmodel for SUPERPORT. Konceptet er fortsat under udvikling bl.a. med understøttelse af rapportering. Desuden vil vi også tilbyde mere traditionel hosting, hvor vi leverer den samlede ydelse." udtaler Keld Bruun, Produktchef for SUPERPORT hos ALOC A/S.
Om ALOC:
ALOC er den foretrukne leverandør af finansielt software til handel, styring og administration af værdipapirer og finansielle instrumenter.
Vores kernekompetencer er stærk finansiel faglig kompetence - kombineret med dybdegående teknologisk know-how. Vi udvikler og servicerer professionelt standardsoftware til hovedparten af Danmarks toneangivende finansielle institutioner og erhvervsvirksomheder.
Relevant information
http://www.aloc.dk