05/06-13 - Pressemeddelelse

Arvesølvet lettere omsmeltet på Peter Abrahamsens CD med nyskrevet musik til Jeppe Åkjær

Mens Peter Abrahamsen i efteråret 2012 lå i sengen et par uger efter en mindre operation og havde rigtig god tid til at passe sin rekonvalescens, opdagede han i en reol med sangbøger og digte, der stod tæt på sengen, en digtsamling af Jeppe Aakjær. Løseligt bladrede han igennem den og stoppede ved digtet "Mod vår". Det blev indledt med linjen "Lysglimt på min rude, hvor du flimred nys, kan du nå min pude, skal du få et kys". Naturligt nok fangede digtet hans interesse, og under læsningen gik det op for ham, at det netop var et digt, som Jeppe Aakjær havde skrevet, mens han selv lå syg.

Digtet beretter om besøget af en solstråle, der bevæger sig hen over sygelejet og bringer hilsen med derude fra heden, fra markerne, fra lammet, fra foråret.
Hurtigt fik Peter fat i en notesblok og en guitar, og trods sygeleje begyndte han at sætte musik til digtet. Det ene digt blev til flere, og nu præsenterer Peter Abrahamsen en CD med i alt 15 sange, hvoraf han har skrevet ny musik til de 13.
Peter har tidligere flirtet med Jeppe Aakjærs digte og har blandt andet indspillet "Ole sad på en knold og sang" i 2001 og "Jeg bærer med smil min byrde", siden er " Jens Vejmand "kommet til i 2009 på ny melodi.

Nu er skridtet taget fuldt ud, og der foreligger en intens og på en og samme tid sørgmodig og romantisk CD.
"Det har været lidt overraskende for mig, at CDen undervejs skiftede retning fra at markere Jeppe Aakjær som den lyse og muntre landbodigter til den lidt mere sørgmodige naturelsker og romantiker, som Jeppe Aakjær også var", fremhæver Peter Abrahamsen.

Jeppe Akjærs maskevers
"I forbindelse med sine digtsamlinger har Jeppe Aakjær udtalt, at han føler sig som folkesanger: Når han digtede, brugte han det, vi kalder maskevers; han har brugt en melodi, han kendte, som en slags skabelon. Når han så var kommet igennem digtet og havde fået lavet opbygningen, smed han maskeverset væk og digtede videre. Man kan levende forstille sig, at Aakjær har haft en eller anden gammel folkemelodi som skabelon til "Jeg bærer med smil min byrde", og senere smidt folkemelodien væk og givet digtet til Carl Nielsen, der så satte musik til.

Jeg har imidlertid valgt at gå den omvendte vej, kigge på hans digte og prøve at regne ud, hvilke sange han kunne være inspireret af. Derefter har jeg tilladt mig at stræbe mod en folketone, som han måske kunne have brugt. Jeg påstår ikke, at Aakjær vitterlig har brugt den, men når jeg vælger melodien "Det var en lørdag aften", til Dorres sang, er det, fordi digtet tematisk ligger tæt op ad "Det var en lørdag aften". Også versefødderne passer på melodien, så han kan sagtens have haft den gamle sang i øret, mens han skrev.
Med min tolkning foreslår jeg således, at Aakjær har brugt den som maskevers for sit digt. På samme måde som jeg i sangen "Jeg gik mig ud at vandre", tænker, at den passer på "Jeg gik mig ud om kvælden", eller "Kuk kuk-valsen". Derfor antyder vi det også instrumentalt med de markante "kuk-kuk", der er i sangen, men forholder os i øvrigt frit til melodien", forklarer Peter Abrahamsen.

Erotik og sarkasme
Peter Abrahamsen er fuld af beundring for Jeppe Aakjærs formidable iagttagelsesevne, som kommer til udtryk i meget præcise beskrivelser, som af den grimme, men rige bondemand, som Sofie gifter sig med for pengenes skyld: "Hans Haar stod om hans Hoved som pisket Skorstensrøg, hans Aandedræt var mættet af Brændevin og Løg", en grum fortælling, som Abrahamsen har omgjort til en dansevise. Han har også fat i nogle af de mere muntre, for eksempel Aakjærs meget sørgmodige digt "Svigtende signaler", igen en smertefuld sang om uforløst kærlighed, og den forførende erotiske "Jeg kysser dine kinder". Digte, som viser andre sider af Jeppe Aakjær end dem, de fleste er vant til at møde.
"Melodierne har været rigtig sjove at lave, fordi jeg har lånt lidt af arvesølvet og legeret det på en anden måde. Jeppe Aakjær er en del af vores tankegods og kulturelle bagland og dermed også en del af den sammenhængskraft, der er i vores samfund. Han har stadig en masse fortællinger til danskeren af i dag", siger Abrahamsen.

Ramme:
"Jeg har fra første færd følt mig som folkesanger. Det meste af det, jeg har skrevet, er syngedigt. Og for at jeg kunne være sikker på, at den syngelige rytme ikke slap fra mig under udarbejdelsen, lavede jeg altid efter øret en barnlig melodi, som jeg sang mine digte frem på, en slags skabelon, som glemtes og kastede bort så snart mit digt var færdigt"
Jeppe Aakjær i "Livserindringer" (2010 bind 2, s.202)

FAKTA:
Titel: Jeg er født på Jyllands sletter
Jeppe Aakjær sat i musik af Peter Abrahamsen.
Medvirkende: Stanley Samuelsen, Jens Jefsen, Mette Katrine Jensen, Marianne Green ,Sigurd Hockings, Torben Kjær, Ole Bendix, Bo Liengaard, Kristian Lassen , Franka Abrahamsen, Janus Bechmann, Peter Abrahamsen.
Indspillet Vartov og Ard Studiet . Teknik :Flemming Rasmussens , februar 2013.
Tekst: Jeppe Aakjær
Titler , Jeg er født på Jyllands sletter, Jeg bærer med smil min byrde ,Jeg kysser dine kinder ,
Dorres sang(Jeg går i tusind tanker ), Jeg gik mig ud at vandre, Mod Vår, Majnat, Alle mine Længsler (Ung Vise), Svigtende signaler, Sofie - en dansevise Fra Landsbyen ,Vug mig, mor (Barn og Moder), Jovist er jeg en spillemand , Bonden og skrædderen, Ole sad på en knold og sang, Jens Vejmand .
Musik: Peter Abrahamsen, Carl Nielsen, Axel Toft,
CD omslag: John Ovesen

Tak til Aakjærselskabet, Hans Grishauge, Vartov, DPA, Søren Gyldendal Fond.