Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/06-11   -   Pressemeddelelse

Ny landsforening hjælper pårørende til døende

Døden er et stort tabu for mange danskere. Såvel på et personligt plan som i det danske sundhedsvæsen.

Det har fået en række ildsjæle til at stifte landsforeningen AngelKIT Danmark, der ene og alene har det formål at støtte døende og pårørende til døende, så man sikrer en smuk, værdig og respektfuld afsked, når livet slutter.

Landsforeningen - med blandt andre tidligere kræftpatient og forfatter Susan Binau og musiker og komponist Niels Eje - ønsker at gøre op med dødens tabu og lindre og hjælpe de mange tusinde pårørende, der hvert år må tage afsked med deres kære.

AngelKIT Danmark tilbyder AngelKIT et støtteværktøj som man kan give pårørende, unge såvel som voksne, til terminalt syge eller døende. Afdelinger på henholdsvis Hillerød Hospital og Odense Universitetshospital har allerede modtaget en række AngelKIT - donationer, og de første tilbagemeldinger giver teamet bag Landsforeningen blod på tanden for at fortsætte og udbrede hjælpen til de mange, der har behov.

"De første tilbagemeldinger er både rørende og glædelige. For det viser, at selv med få virkemidler som AngelKIT er, kan en donation fundamentalt forandre en families oplevelse af at tage afsked med en døende. Fra noget, de er forfærdeligt og trist til noget smukt og fredfyldt," fortæller Susan Binau.

En af de første familier der har modtaget en Angel Kit donation er Marina Canfarotta der er pårørende. Hun og familien brugte AngelKIT i forbindelse med hendes mors sidste tid på Herlev Sygehus, Marina fortæller:

"Angel kit gjorde en stor forskel for min familie og jeg, i den måde hvorpå vi taklede situationen med en terminal pårørende. Indholdet i Angel Kit udgør et smukt og enkelt ritual, som kan bruges af alle - uanset tro og overbevisning. Som tidligere kræftpatient har jeg selv overvejet hvordan en værdig død kunne udspille sig og Angel Kit er en stor hjælp på vejen, for både patient og de pårørende".

Ideen til initiativet er udsprunget af flere personlige oplevelser, som både patient og pårørende hos stifteren bag:

"Jeg har selv ved flere lejligheder oplevet at tage afsked og mærket magtesløsheden og de mange spørgsmål, der trænger sig på. For hvad gør man i den konkrete situation? Jeg har gennem de sidste tre år mødt tusindvis af pårørende, når jeg har holdt foredrag, og det er deres historier og oplevelser, som gav mig inspiration til at arbejde videre med min ide og samle et team af ildsjæle omkring dette arbejde," fortæller Susan Binau.

Første del af projektet er sponseret af Susan Binau privat, og AngelKIT landsforeningen søger nu aktivt efter fonde og virksomheder, der vil støtte projektet. Målet er, at der i 2012 kan uddeles 10.000 AngelKITs på hospitaler rundt om i Danmark. Efterspørgsel fra både private personer og Hospitaler der har hørt eller læst om projektet, viser projektgruppen bag Landsforeningen at der er brug for AngelKIT til de pårørende.

For yderligere information om initiativet og projektet, se venligst www.angelkit.dk

KONTAKT

Susan Binau på: susan@angelkit.org
Projektleder og sygeplejerske Danielle Axelsen: Danielle@angelkit.org

Foto:

Vedhæftet er et billede af Susan Binau og Niels Eje der står med AngelKIT.
Billedet er taget af Christian Heldbo Wienberg/Hørsholm

Fakta

AngelKIT er et støtteværktøj til pårørende til terminalt syge og døende Patienter.

Pakken indeholder:

- Guiden "Værdighed i sidste stund"af Susan Binau, der er konkrete råd til de pårørende her og nu. Guiden er skrevet efter sparring med læger, sygeplejersker og ud fra Susan Binaus egen erfaring som patient og pårørende.

- Et LED-lys, da det normalt ikke er tilladt at skabe en rolig og afslappet belysning på et hospital med levende lys.

- En MusiCure CD af den danske musiker og komponist Niels Eje. Det særlige ved MusiCure er, at musikken er skabt i samarbejde med professionelle behandlere og forskere, målrettet specielt til afstresning, lindring og beroligelse. Efter mere end 12 års forskning og udvikling, er der nu i talrige videnskabelige artikler i internationale medicinske tidsskrifter blevet offentliggjort meget positive dokumenterede resultater med MusiCure musikken fra studier på nordiske og amerikanske sygehuse. Mere information om MusiCure kan findes på: www.musicure.com (musikken) og www.musicahumana.org (forskningen)

- En læbepomade, der også er en opfordring til de pårørende om at være med til at sikre den syge eller døende nok væske.

- En flaske uparfumeret olie til håndmassage, da berøring er meget vigtig og en blid massage kan frigive spændinger og afslappe både patienten og den pårørende.

- En engel- et universelt bud om fred.

Relevant information

http://www.angelkit.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Landsforeningen AngelKIT Danmark
Engvej 47
2960 Rungsted Kyst, Danmark

  60 736235
  60 736235

www.angelkit.dk

Modtag nyheder fra Landsforeningen AngelKIT Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater