15/04-13
-
Pressemeddelelse
Kanarisk kærlighed ruster ikke
Kanarisk gastronomi, sol og varme samt sandstrande viser sig at være de vigtigste elementer, når danskerne tager på ferie til De Kanariske Øer. Og det er der flere og flere, som gør, også selvom øerne har 40 år på bagen som rejsemål for solhungrende nordboere. Ikke mindst stiger tallet af danskere, som tager dertil om sommeren
Mellem 150.000 og 200.000 danskere rejser på ferie til De Kanariske Øer hvert år. Vinteren har historisk set været den, hvor flest pakkede kufferten og satte kompasnålen efter øerne ud for Afrikas kyst. Men salgstallene for den forestående sommer viser, at De Kanariske Øer er godt på vej til at blive ligeså efterspurgt i forårs- og sommermånederne maj, juni, juli og august.
En undersøgelse på Apollos Facebook-side, som netop er gennemført, og som 204 personer har deltaget i, viser, at det hovedsageligt er den lokale mad og vin, der trækker. Sol og varme er også blandt de elementer, der høster flest point, mens seværdigheder og bjerglandsbyer ikke nødvendigvis er det, der trækker danskerne af sted, selvom det er helheden, der udgør et rejsemål.
"De Kanariske Øer har, siden den direkte charterflyvning fra a til b blev opfundet, nydt danskernes store interesse. Og der er intet, der tyder på, at interessen for øerne ved Afrikas kyst skulle være dalende, tværtimod. Vi oplever, at 20 % flere end sidste år samme tid booker Gran Canaria, Tenerife eller Fuerteventura med afrejse i de danske forårs- og sommermåneder", siger Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef i Apollo.
Facebook-undersøgelsen viser, at den lokale mad og vin med 28 % er det, der trækker flest danskere til De Kanariske Øer på ferie. Sol og varme med 23 % er tilmed vigtigt, mens sandstrandene med 17 % også appellerer til danskerne. 13 % angiver, at det er naturen på De Kanariske Øer, der er afgørende, og næsten hver tiende mener, at det er flyvetiden på kun 5 timer, som gør, at det er De Kanariske Øer, der vælges.
Hvad stemte de?
- De herlige sandstrande: 17 %
- Den lokale vin og mad: 28 %
- Seværdighederne: 2 %
- Det dejlige Atlanterhav: 6 %
- Bjerglandsbyerne: 1 %
- Naturen: 13 %
- Lokalbefolkningen: 1 %
- 5 timers flyvning dertil: 9 %
- Sol og varme: 23 %
Facebook-undersøgelsen gav 204 besvarelser og 19 kvalitative kommentarer. Undersøgelsen gav kun mulighed for at stemme på én af de listede svarmuligheder.
Top-tre hoteller på Gran Canaria:
· Parque Cristobal
· Riu Vistamar
· Marina Bay View
Top-tre hoteller på Fuerteventura:
· Playitas
· Las Marismas
· Designhotel R2
Top-tre hoteller på Tenerife:
· Atlantic Holiday Center
· Melia Jardins
· Parque de las Americas
For mere information:
Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef Apollo Danmark, mob.: +45 22 20 13 40
E-mail: Rikke.Koks.Andreassen@kuoni.dk
Apollo er blandt de største rejsearrangører i Danmark og har siden den 1. januar 2001 været et datterselskab til den schweiziske rejsekoncern Kuoni. Den nordiske del af koncernen hedder Kuoni Nordic, og foruden Apollo og Kuoni i Danmark, Sverige, Finland og Norge, indgår flyselskabet Novair og Falk Lauritsen, Lime Travel, Golf Plaisir og Krone Golf Tours. Kuoni Nordic har 780 medarbejdere og totalt set 1.000.000 rejsende på årsbasis til rejsemål i hele verden. Apollo tilbyder 1450 hoteller på 48 destinationer i 28 lande.
Relevant information
http://www.apollorejser.dk/