Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/03-09   -   Pressemeddelelse

Det er nu der skal ryddes op i naturen, hvis vi vil bevare den!

Øl og sodavandsdåser, cigaretskodder, papir og andet affald - vores søer, skove og byer bliver hvert år dynget til med tons af affald, som belaster miljøet og dyrelivet meget negativt. Meget affald ender også i grøftekanter langs vejene og på rastepladser.

PÅ AQUA i Silkeborg gør vi nu noget aktivt ved formidlingen af dette problem, som bare vokser og vokser for hvert år der går - i hele påskeferien
provokerer vi derfor og skubber til debatten ved at lægge affald ud i en del af vore søer og akvarier. Samtidig laver vi en event den 4/4 klokken 10.00, ved slusen midt i Silkeborg by, hvor lokale dykkere samler affald fra åen og andre steder i området. Vi laver så en form for en "skamstøtte" af affaldet.
Vi ved, at der findes ret store mængder flasker, dåser, indkøbsvogne, cykler, poser og andet som bare er blevet dumpet.

Vi har et samarbejde med Silkeborg Kommune, som bakker op om projektet via deres vandmiljøafdeling, som har sat ressourcer af til at hjælpe, samt tage sig af det affald der kommer ind. Vores motto på projektet kører på "Ude af syne, ude af sind" hvilket primært går på, at når det er forsvundet ned under overfladen af en sø, å eller i havet, er der ikke nogen der tænker på det mere. Her er det så naturen der må holde for, f.eks. er der temmelig lange nedbrydningstider på det meste af det vi smider i naturen, dels kan meget af affaldet virke som dødsfælder for dyrene. Man ser tit fugle viklet ind i fiskesnøre, eller de nye sixpacks plastik holder til dåseøl og sodavand kan sætte sig om mange dyr og kvæle dem, dyr skærer sig på knuste flasker eller dåser.

Affaldsproblemet vokser for hvert år der går og da vi nu snart går ind i forårs- og sommersæsonen, hvor bådene kommer på søen og campingvognene på vejene, er det vigtigt at oplyse både børn og voksne om vigtigheden af at passe på naturen omkring os, hvis vi vil bevare den.

Relevant information

http://www.fvc.dk/aqua/


Pressekontakt


Firma

AQUA Akvarium & Dyrepark
Vejlsøvej 55
8600 Silkeborg, Danmark

  +45 20 90 46 40

http://www.visitaqua.dk

Modtag nyheder fra AQUA Akvarium & Dyrepark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire