Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/06-09   -   Pressemeddelelse

Klimahoteller støtter bevarelse af den danske paddebestand

Under navnet "Better Climate Accommodations" har 7 danske hoteller og konferencecentre dannet en forening, der bl.a. skal markedsføre sine medlemmer over for udenlandske delegationer, som kommer til Danmark før, under og efter FN's klimatopmøde (COP15) i København. For at synliggøre foreningens engagement i de konsekvenser, som ændringer i klimaet har på naturen og dyrebestanden i Danmark, har man valgt, at støtte opstarten af et meget nødvendigt projekt til bevarelse af de danske padder.

Baggrunden for etableringen af Better Climate Accommodations er den kendsgerning, at der efterhånden findes en del hoteller og konferencecentre i Danmark, som seriøst arbejder på at tage et miljøansvar og skabe en miljø- og klimavenlig drift. Ved at stå sammen i en forening/alliance kan disse hoteller og konferencecentre opnå større synlighed og gennemslagskraft overfor de "grønne" indkøbere og samtidig være en attraktiv samarbejdspartner for de mange delegationer som VisitDenmark forventer til Danmark de næste 1½ til 2 år.

Støtte til projekt "Bevarelse af de danske padder"
For tydeligt at signalere engagementet indenfor miljø og klima problematikker, har foreningen valgt samlet at støtte op omkring et projekt, der skal gøre opmærksom på de danske padders situation. Padderne er truet grundet klimaforandringer, forurening, pesticider og en svampeinfektion (chytridsvampen), der de senest 50 år har spredt sig fra Afrika til resten af verden. I Danmark har man indtil videre kun registeret et enkelt tilfælde af svampesygdommen, der endnu ikke kan overvintre på grund af vores klimatiske forhold. Eksperter mener dog, at temperaturen blot skal stige ½ til 1 grad før svampen kan overvintre og true de danske padder. En måde at hjælpe de danske padder på, er at bevare eller genetablere deres leveområder, som vandhuller, vådområder og de fugtige områder, padderne overvintrer i. Disse tiltag kan redde eksisterende bestande og give rum for fremtidig vækst.

Samarbejde med Nordeuropas største ferskvandsakvarium
Projektet omkring bevarelse af de danske padder er etableret i samarbejde med AQUA Ferskvandsakvarium i Silkeborg (Nordeuropas største Ferskvandsakvarium). På AQUA har man Danmarks største udstilling om og med danske padder og krybdyr, og en stor ekspertise på området. Som opstart på samarbejdet, vil der blive etableret et ufiltreret vandhul/vådområde i AQUA's 8.000m2 store park, hvor der vil blive formidlet omkring padderne og deres levevilkår, samt projektet "Bevarelse af de danske padder".
Dette arbejde bliver finansieret af midler fra Better Climate Accoindations. Samtidig vil der - fra AQUA's side - blive arbejdet med at rejse midler til en hjemmeside, der skal underbygge arbejdet og give adgang til bred formidling omkring de danske padder.

Om Better Climate Accommodations
De 7 stiftende medlemmer i Better Climate Accommodations er: Hotel Svendborg (Svendborg), Hotel Frederik d. II (Slagelse), Byggecentrum Kursuscenter (Middelfart), Ferskvandscentret (Silkeborg), Gl. Skovridergaard (Silkeborg), Pharmakon (Hillerød) og Schæffergården (Gentofte).

For yderligere oplysninger om Better Climate Accommodations kontakt.Claudio Scalamonti på
tlf.:+45 33 79 77 61 eller mail scalamonti@gmail.com

For yderligere information om projekt bevarelse af de danske padder kontakt akvariechef og biolog Allan Winther på tlf.: +45 21 78 52 86 eller mail aw@fvc.dk

Relevant information

http://www.fvc.dk/aqua


Pressekontakt


Firma

AQUA Akvarium & Dyrepark
Vejlsøvej 55
8600 Silkeborg, Danmark

  +45 20 90 46 40

http://www.visitaqua.dk

Modtag nyheder fra AQUA Akvarium & Dyrepark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire