Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/08-10   -   Pressemeddelelse

Uhyret fra den amerikanske sump på vej til Danmark

Den amerikanske snapskildpadde har indtil videre kun holdt til i det fri i de amerikanske sumpområder, men nu er den lige så stille ved at gøre sit indtog i den danske natur. Her udgør den en fare for både dyr og mennesker, idet den er ekstremt aggressiv og nemt kan bide en tå eller en finger over hvis man kommer for tæt på.

Skildpadderne bliver typisk købt og holdt som kæledyr indtil ejerne finder ud af at de vokser mere end forventet eller er svær at styre på grund af deres kraftige bid. De bliver derfor sat ud i naturen og er i stand til at overleve, vokse og formere sig. Skildpadden vil typisk søge ned på bunden af søer og kan derfor være svære at se hvis man er badegæst. Den er nemlig godt kamufleret, da den ligner en sten og der gror oftest alger på skjoldet, som kamuflerer yderligere. Her sidder den og venter på, at et bytte skal svømme tæt nok på. Snapskildpadden tåler alle temperaturer af vand og kan derfor overleve selv en svær vinter.

FAKTA
Snapskildpadden kan blive ca. 40 år og opnå en max. vægt på 16 kg og en skjoldlængde på ca. 50 cm.
En fuldvoksen snapskildpadde har ikke nogen fjender i Danmark og de er sædgemmere, dvs. de kan opbevare sæden i 6 år, hvor de kan bruge den til at lægge ca. 20 æg om året. Med andre ord kan en parring resultere i 20 æg om året de næste 6 år, hvilket vil sige at de kan opbygge en stor bestand.

Se snapskildpadden på AQUA i Silkeborg
På AQUA i Silkeborg har man for nyligt fået indleveret en snapskildpadde fra en privat ejer, som ikke længere kunne have dyret hjemme. Skildpadden bliver nu brugt i i formidlingsarbejdet omkring denne nye invasive art, hvor det bl.a. bliver demonstreret hvor kraftigt et bid den kan præstere.
Der er også for nyligt fundet en snapskildpadde ved et parkeringsareal i Kolding.

Det er forbudt at udsætte kæledyr i naturen i Danmark.
For mere information kontakt Chefdyrepasser Morten Vissing, AQUA, tlf. 20 904 622 eller mv@fvc.dk.

Om AQUA
AQUA i Silkeborg er et 4-stjernet oplevelsescenter med Nordeuropas største ferskvandsakvarium og skøn park med dyreanlæg og sjovt legeområde.


Relevant information

http://www.fvc.dk/aqua


Pressekontakt


Firma

AQUA Akvarium & Dyrepark
Vejlsøvej 55
8600 Silkeborg, Danmark

  +45 20 90 46 40

http://www.visitaqua.dk

Modtag nyheder fra AQUA Akvarium & Dyrepark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire