Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/09-10   -   Pressemeddelelse

Det giver værdi for Ferskvandscentret og AQUA at tænke grønt...

Nutidens konferencegæster og turister er blevet mere miljøbevidste og derfor er det vigtigt at virksomheder, der arbejder miljøbevidst, forsøger at synliggøre dette over for kunderne og markedet. Ferskvandscentret og AQUA er kommet et skridt videre i dette arbejde med projektet "Den Grønne Tråd".
Tendensen går i denne tid på, at kunderne bliver proaktive omkring miljøindsatsen. Det ikke længere nok at have et godt produkt - den gode historie omkring produktet og de mennesker, der driver produktet frem er væsentlige parametre - både for investorerne, medarbejderne og kunderne. Men at det er en proces, der tager tid, kender man til på Ferskvandscentret i Silkeborg. Her har man i arbejdet bevidst og målrettet med miljø igennem mange år, men har ikke været god nok til at bruge det i den eksterne kommunikation.

Målrettet miljøindsats skal gøres synlig
Det skal et projekt som Ferskvandscentret kører sammen med et andet konferencecenter, Sinatur Skarrildhus i Herning, nu råde bod på. Projektet, som er kaldt "Det grønne møde med markedet" er igangsat af Midtjysk Turisme, og udgør én af i alt 5 regionale turismeinitiativer med fokus på bæredygtig, grøn turisme.

Søgang og synlige signaler
På Ferskvandscentret har man igennem projektet arbejdet intensivt på at gøre det mere synligt for gæsterne - både på konferencecentret og i AQUA, at de med deres besøg er med til at bakke op om et bedre miljø, fordi der på centret arbejdes bevidst med energibesparelse, affaldssortering, serveres mad med gode råvarer, fokuseres på naturoplevelser, m.m.
Synligheden kommer til udtryk ved at en af etagerne på konferencecentret er omdøbt til Søgangen og dekoreret med store fotostater af søerne omkring centret og de dyr som lever i søerne. Fotostaterne er kombineret med formidling omkring de enkelte søer og dyr, samt om de udfordringer ændringer i miljø og klima har for vores nærmiljø.

Den Grønne Tråd
Herudover formidles de enkelte tiltag og opfordringer til at passe bedre på miljøet og spare på energien via en række plancher på værelserne, i elevatorerne og i AQUA. Det gennemgående element på plancherne er et grønt garnnøgle, som har en grøn tråd hængende efter sig. I kommunikationen med det grønne garnnøgle er der bevidst valgt, at have en snert af humor i tegningerne. Dette er gjort for at tilsikre en positiv kommunikationsform frem for løftede pegefingre. Den Grønne Tråd bibeholdes i hele kommunikationen omkring miljøarbejdet på centret og vil løbende blive brugt til events, brochurer m.m.

Effektmåling og øget
Effekten af den større synlighed måles via spørgeskemaer, som uddeles til gæsterne på Ferskvandscentret og i AQUA hen over efteråret og samles i en rapport, som skal danne grundlag for det fremtidige arbejde omkring projektet.
For mere information kontakt Marketings- og sponsorchef Pernille Benzon pbz@fvc.dk & tlf. 89212104 samt mobil 20 90 46 42

Relevant information

http://www.fvc.dk


Pressekontakt


Firma

AQUA Akvarium & Dyrepark
Vejlsøvej 55
8600 Silkeborg, Danmark

  +45 20 90 46 40

http://www.visitaqua.dk

Modtag nyheder fra AQUA Akvarium & Dyrepark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire