Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/12-10   -   Pressemeddelelse

Julegave med holdning....

I dag er det muligt at støtte mange gode formål ved at adoptere f.eks. en afrikansk ged, en orangutang fra Borneo eller en tiger fra Asien. Alle disse formål er gode og værdifulde, men der er også nogle helt nære danske dyr, hvis livsgrundlag er under pres, og for at sætte fokus på det kan man nu adoptere et dansk dyr i AQUA akvarium og dyrepark i Silkeborg.

AQUA er det eneste sted i Danmark, hvor man kan opleve udelukkende danske dyr i deres naturlige omgivelser. Her kan man også få en bred og seriøs oplysning om deres levevilkår. Behovet for at støtte arbejdet med danske dyr og bevarelse af de danske arter vokser i takt med at dyrenes levesteder forringes, der er tilgang af flere invasive arter, som kan være en trussel mod de oprindelige danske dyrearter, samt klimaændringer.

AQUA arbejder intensivt med formidling om danske dyr og den danske naturs tilstand. Formidlingsarbejdet har bl.a. til formål at gøre folk opmærksom på egen handling og hvilke konsekvenser der er af vores gøren og laden i naturen. F.eks. kan det at sprøjte med Roundup nær et vandhul/havedam have store konsekvenser for ynglende padder på stedet. Hvis man nedlægger eller ødelægger vandhuller i naturen, kan det ligeledes få vidtrækkende konsekvenser for fødekæden i et område. For at styrke AQUA's formidlingsindsats, kan man nu adoptere et af dyrene i AQUA for 500 kr. om året.

En oplagt julegave
Adoptionen af et dansk dyr er en håndsrækning til bevarelse af den nære danske natur, som vi alle har mulighed for at opleve på tæt hold, og som vi skal bevare, så de næste generationer også kan opleve den. Derfor er adoptionen af et dansk dyr en oplagt julegaveide til både familien, virksomheden eller institutionen.

Man kan læse mere om AQUA's adoptionsprogram på www.fvc.dk/aqua.

For mere information om adoptionsprogrammet - kontakt Marketing- og sponsorchef Pernille Benzon på tlf. 89 21 21 04 eller mail pbz@fvc.dk.

AQUA i Silkeborg er et 4-stjernet oplevelsescenter med Nordeuropas største ferskvandsakvarium og stor naturpark med danske dyr. AQUA har til formål at formidle viden og oplevelser om natur, miljø og kultur ved de ferske vande i Danmark.

Relevant information

http://www.fvc.dk/aqua


Pressekontakt


Firma

AQUA Akvarium & Dyrepark
Vejlsøvej 55
8600 Silkeborg, Danmark

  +45 20 90 46 40

http://www.visitaqua.dk

Modtag nyheder fra AQUA Akvarium & Dyrepark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire