16/03-11
-
Pressemeddelelse
Vild vaskebjørn trænger ind i AQUA
Her til morgen ventende der dyrepasserne i AQUA akvarium og dyrepark en overraskelse da 4 vaskebjørne i AQUA's anlæg hen over natten var blevet til 5. En vild vaskebjørn havde fundet vej ind i anlægget og da den først var inde kunne den ikke komme ud igen.
Vaskebjørnens indtrængen førte til en del uro i anlægget, især blandt hunnerne, som følte sig voldsomt chikaneret af den nye han. Dyrepasserne fik dog hurtig fanget den ubudne gæst og fik den placeret i AQUA's karantæne område, hvor den nu skal gennemgå en dyrelæge undersøgelse før dens videre skæbne afgøres.
Om vaskebjørnen
Vaskebjørnen er en såkaldt invasiv art - dvs. at den ikke hører til i den danske natur og heller ikke er velkommen i den. Den hører til blandt de dyr og planter der kommer hertil og truer de arter, der har været kendt i den danske natur i århundreder. Vaskebjørnen er naturligt hjemmehørende i skovområder i Nord- og Mellemamerika, men er kommet til Europa og Asien i 1900-tallet via pelsfarme og ved at folk har haft dem som husdyr.
Vaskebjørnen er særdeles aktiv om natten. Man kan derfor få besøg af den i ens skraldespande, hvor den er på jagt efter mad. I Danmark kan vaskebjørnen reguleres som skadevoldende vildt - dvs. at jægere frit kan skyde den året rundt.
Relevant information
http://www.fvc.dk/aqua