Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/07-11   -   Pressemeddelelse

Fortidsuhyret fra mosen kan opleves på tæt hold i Silkeborg

Det som skulle have været en fredelig fisketur i den lokale mose efter gedder, blev til en oplevelse for livet for en ung mand fra Midtjylland. Et ordentligt hug på fiskestangen førte til en heftig kamp, og da fangsten endelig viste sig over vandet for første gang, var det med form som en stor søslange med et vældigt gab. Fangsten var nemlig ikke som forventet en gedde, men en kæmpe europæisk malle, som målte 1,4 meter og vejede 16 kg.

Den skrækindjagende fangst kom på land og den unge fisker, Theis Dahm, havde heldigvis holdt hovedet koldt og ringede med det samme til Nordeuropas største ferskvandsakvarium - AQUA - som ligger i Silkeborg tæt på fangststedet. Her genkendte man straks fisken - en europæisk malle, som er en af verdens største ferskvandsfisk og ellers formodet uddød i dansk natur.

Oplev den glubske fortidsfisk på tæt hold i AQUA Akvarium og Dyrepark
Den sensationelle fangst blev bragt til AQUA og i første omgang udsat i en stor havedam i parken. Her er kæmpefisken dog ikke synlig for publikum, da den gemmer sig i bunde af dammen det meste af dagen. For at give publikum mulighed for at opleve den imponerende fortidsfisk bliver den fra 12 juli flyttet ind i selve akvariet i sit eget bassin.

Om den europæiske Malle
Mallen har tidligere været en del af den oprindelige danske natur og kendes bl.a. fra arkæologiske udgravninger flere steder i landet. Den sidste naturlige malle formodes at været fanget i Sorø sø i 1799. Den vejede 18 kg. Den europæiske malle er en af verdens største ferskvandsfisk og skulle kunne opnå en størrelse på ca. 5 meter og 300 kg. Den største malle, der kendes fra Danmark, blev fanget i Sorø sø i 1797 og vejede 39 kg. Det formodes, at arten maksimalt vil kunne blive omkring 2 meter og ca. 50 kg herhjemme.

For yderligere oplysninger om udsættelsen og mallen kontakt Chefdyrepasser Morten Vissing tlf. 20 90 46 22 eller mail mv@fvc.dk

Om AQUA Akvarium og Dyrepark
AQUA er Nordeuropas største ferskvandsakvarium og stor naturpark med spændende dyr og sjov legeplads med vand leg, vildmarksti, bålplads, grill m.m.

Relevant information

http://www.visitaqua.dk


Pressekontakt


Firma

AQUA Akvarium & Dyrepark
Vejlsøvej 55
8600 Silkeborg, Danmark

  +45 20 90 46 40

http://www.visitaqua.dk

Modtag nyheder fra AQUA Akvarium & Dyrepark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire