Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/05-12   -   Pressemeddelelse

Vandets Kraft åbner i Silkeborg

Vandet fosser lystigt og der er risiko for at blive våd i et nyt aktivitetsområde - Vandets Kraft - som oplevelsescentret AQUA i Silkeborg åbner den 16. maj. Her kan publikum selv prøve at hente vand op fra jordens dyb i forskellige brønde og pumpesystemeer, styre vandmøllehjul fra forskellige tidsperioder, sejle med pramme op ad sluser, og afprøve vandets evner til at forme landskaber.

Vandets Kraft består af 15 vandeksperimenter, der er inddelt i tre temaer: Fremskaffelse af vand gennem tiden - fra oldtidens persiske vandhjul til nutidens solcelledrevne pumpesystemer; Udnyttelsen af vandets energi i forskellige vandkraftanlæg, og endelig vandets betydning for landskabsdannelsen, hvor publikum i et område kan aktivere vanddyser og se hvordan vandet former landskabet.

I Vandets Kraft kan publikum prøve den gamle gårdpumpe og vippebrønd og slæbe vand i gamle vandåg, som var i brug nogle steder på landet op i 1900-tallet. Man kan aktivere forskellige vandhjulstyper fra middelalderen frem til industriens effektive vandturbiner, og man kan sejle med små pramme op ad de sluser, som rundt om i verden blev etableret dér, hvor det var nødvendigt at sejle fra et niveau i landskabet til et andet.

Vandets Kraft er etableret med støtte fra Grundfos, Fabrikant Mads Clausens Fond/Danfoss, Arbejdsmarkedets Feriefond, Sparekassen Bikubens Fond/Danske Bank Silkeborg og en lang række frivillige i AQUA.

Relevant information

http://www.visitaqua.dk


Pressekontakt


Firma

AQUA Akvarium & Dyrepark
Vejlsøvej 55
8600 Silkeborg, Danmark

  +45 20 90 46 40

http://www.visitaqua.dk

Modtag nyheder fra AQUA Akvarium & Dyrepark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire