Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/06-12   -   Pressemeddelelse

Åbent hus på Ferskvandscentret med gratis adgang til AQUA

Der er både noget for store og små, når Ferskvandscentret i anledning af sit 25 års jubilæum indbyder til en festlig dag på centret søndag den 17. juni med spændende oplevelser.

Sejltur med Mågen, lækker mad, foredrag, smagsprøver, udstillinger og kig ind bag kulisserne er nogle af dagens ingredienser i den cocktail af oplevelser, som centrets medarbejdere har sammensat til dagen.

Fra kl. 9.00 kan man nyde en søndagsbrunch på Vejlsøhus, som i dagens anledning står i festens tegn. Vejlsøhus fremviser flotte bordopdækninger som inspiration til festlige arrangementer, byder på lækre smagsprøver fra køkkenet, og nogle af byens butikker viser tøj og andre ting frem til festlige lejligheder. I restauranten på Vejlsøhus kan man nyde en lækker frokost og senere på dagen vil der være kage- og kaffebuffet i Café Storkereden.

Gratis adgang til AQUA
I dagens anledning er der gratis adgang til AQUA i tidsrummet kl. 10 - 17. Dyrepasserne byder inden for til fodringer af dyrene ligesom der bliver rig mulighed for at prøve AQUA's nye aktivitetsområde - Vandets Kraft - med 15 vandeksperimenter.

Sejltur til Slåensø
Fra kl. 11 - 13 kan man komme på en spændende familietur med AQUA's guider til Slåensø. Turen går med Mågen til den smukke sø. Her vil guiderne fortælle om naturen og livet i og omkring Slåensø og børnene får mulighed for at fange vandinsekter, som udstilles i AQUA.

Historisk rundvisning på centret
Centrets naturvejleder, Lars Nygaard, vil kl. 10.30, 12 og 15 fortælle anekdoter fra dengang centret fungerede som tuberkulosesanatorium og hjem for psykisk syge og han tager interesserede med rundt på en historisk rundvisning på Ferskvandscentret og AQUA.

Foredrag om Vandløbene gennem Silkeborg
I dagens anledning er det lykkedes centret at få en af de mest vidende personer inden for dansk vandmiljø, biolog Bent Lauge Madsen, til at fortælle om "Vandløbene gennem 25 år". Det sker kl. 11 og 14.

Relevant information

http://ferskvandscentret.dk


Pressekontakt


Firma

AQUA Akvarium & Dyrepark
Vejlsøvej 55
8600 Silkeborg, Danmark

  +45 20 90 46 40

http://www.visitaqua.dk

Modtag nyheder fra AQUA Akvarium & Dyrepark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire