Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/03-15   -   Pressemeddelelse

AQUA Akvarium I påskeferie-dagene



I påskeferie-dagene fra d. 28. marts til og med d. 6. april byder AQUA Akvarium & Dyrepark på et væld af sjove og lærerige familieaktiviteter. Tag med AQUA's dyrepatrulje på spændende oplevelser og oplev dyreungerne. I Bålhytten serverer Vikingen urtesuppe og hjælper med at riste skumfiduser, - og inde i AQUA kan du klippe påskepynt og gækkebreve. Vandlegepladsen "Vandets Kraft" åbner igen, så nu

Foråret er kommet og naturen vågner
Efter en lang vinter det endeligt forår. I AQUA er storkene kommet på engen og er allerede i gang med at bygge rede. Vildsvinene har fået et kuld på 8 små, søde og stribede grislinger. De tumler rundt i skovbunden og er meget sjove at se på. Oplev også padde-æggene i terrarierne på 1. sal og fiske-æggene i vandløbet. Der bliver nu igen stor mulighed for at lege med vand og blive våd i AQUA, når vi åbner vandlegepladsen "Vandets Kraft" til påsken.

Tag med AQUA's spændende dyrepatrulje
Alle dage i påskeferien (28. marts til og med 6. april) kan I kl. 10.30-11.00 komme med AQUA's dyrepatrulje rundt i AQUA og møde dyrene. Måske går patruljen til de søde små vildsvineunger den dag, I er med, eller måske kommer I med ned og fodrer AQUA Parkens mange vilde fugle.

Mød Vikingen ved bålhytten
I bålhytten møder I Vikingen, - en rigtig hyggelig fyr, der altid er god for en snak. Han står med varm urtesuppe, som han giver smagsprøver på og har I lyst, er det muligt at riste skumfiduser over bålet.

Gæk, gæk, gæk.....
Inde i AQUA kan I klippe påskepynt og gækkebreve, og har I lyst, kan vi tilbyde at sende gækkebrevet fra AQUA, så ingen gætter, at det er fra jer.

Vær med til fodringerne og deltag i den spændende konkurrence
Dyrepasserne i AQUA fodrer dagligt dyrene og I kan være med fx når odderne og fiskene i rørebassinet skal fodres. Måske I også har lyst at være med, når "Dagens dyr" fodres, - spændende om det er mårhundene, bæverne eller vaskebjørnene, der fodres den dag, I er i AQUA. Ved fodringerne fortæller dyrepasserne om forårsfornemmelser blandt dyrene. Har I lyst at deltage i konkurrencen om at vinde spændende ting fra AQUA-shoppen, kan I få en skattejagt udleveret i receptionen. Den bringer jer rundt i AQUA, både ude og inde, - og når I har svaret på spørgsmålene, har I lært en masse om dyrene.

Mad og drikke kan købes i caféerne
Alle dage kan der mellem kl. 11 og 16 købes mad og drikke i Caféen, der ligger i kælderen på Vejlsøhus og hvis vejret tillader det, også i Café Foderbrættet, der ligger ved AQUA's legeplads.

Påskeferien i AQUA Akvarium & Dyrepark er fra lørdag d. 28. marts til og med mandag d. 6. april, alle dage åbent fra kl. 10.00 - 17.00. Der betales almindelig entré.
Se hele påskeferie-programmet på www.visitaqua.dk

For yderligere information kontaktes:
Salgs- og marketingchef Laila Adamsen, på +45 89 21 21 38
Jørgen Lund Møller, Akvarie- & Dyreparkchef, AQUA, på +45 89 21 21 40

Pressekontakt


Firma

AQUA Akvarium & Dyrepark
Vejlsøvej 55
8600 Silkeborg, Danmark

  +45 20 90 46 40

http://www.visitaqua.dk

Modtag nyheder fra AQUA Akvarium & Dyrepark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire