Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/12-10   -   Pressemeddelelse

Sko skåner sarte poter for smerter

Din hund udsættes for salt i snevejret. Derfor er gummisko til hunden blevet en gigantisk succes. Hundeejerne vil gerne undgå, at kæledyret får smerter af det svidende salt.

Trædepuder, der revner. Trædepuder, der udtørres af salt. Og trædepuder der gør meget, meget ondt.

Ligeså begejstret din hund er for sneen og for de lange gåture i det sjove, hvide nedbør, ligeså udsat er hunden, når himlen åbner sine sluser. For sneen har konsekvenser.

I Danmark salter vi konstant vores veje og fortove for, at mennesker skal køre og gå i sikkerhed. Men for hunden er salt knap så stor en succes.

Historisk set er hunden i naturen vant til at færdes i både ekstreme kuldegrader og med sne under poterne. Og det har tiden ikke ændret på. Men vores fokusering på trafiksikkerhed bevirker, at saltet kommer i kontakt med det underliggende væv i hundens poter. Trædepuderne bliver irriterede og gør ondt. Skarpe isflager kan desuden være årsag til rifter i trædepuderne. Og i rifter kan der komme bakterier - og dermed infektioner.

Nogle hunde reagerer slet ikke på saltet, mens andre hundes trædepuder er så sarte, at hunden straks trækker poten til sig i smerte.

Når en hund rammes af smerte, vil den reagere ved at slikke på trædepuden. Men det gør kun ondt værre. Hunden bidrager til, at trædepuden udtørres yderligere. Og man er inde i en ond cirkel.

Forebyggelse er vigtig
- De fleste har oplevet deres hund humpe rundt med det ene ben trukket op under sig i smerte over salt og isklumper, der har sat sig mellem trædepuderne. Det er anbefalet at skylle hundens poter efter en gåtur og også at smøre med potevoks for at helbrede. Men som med alt andet er forebyggelsen det vigtigste. Derfor er gummisko både hundens og ejerens ven, da hunden undgår smerterne og ejeren undgår det store arbejde med at helbrede efter gåturen. Med sko på bliver det en leg at færdes i sneen med hunden, siger indehaver af Porcani Hundeartikler & Foder, Jerry Porsborg. Han er i Danmark eneimportør af gummiskoen PawZ, den eneste engangsgummisko til hunde.

- Vi har opbygget et godt forhandlernetværk i år, og vi har solgt rigtig, rigtig mange PawZ. Hundeejerne bekymrer sig om hundens ve og vel, og de bliver mere bevidste om at give hunden sko på. Hundeejeren vil gerne undgå først at tage affære, når skaden er sket, siger Jerry Porsborg, der introducerede gummiskoen sidste år.

PawZ er blandt hundefolket blevet et hit, som man kan se på nogle af de mange chatforums, der findes på internettet. Gummiskoen bliver anbefalet til andre hundeejere - og hunden: Den sætter pris på at få sko på.

Relevant information

http://www.porcani.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Porcani Hundeartikler & Foder
Algade 63 C
4000 Roskilde, Danmark

  46 37 39 00
  46 37 39 00

http://www.porcani.dk

Modtag nyheder fra Porcani Hundeartikler & Foder på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater