Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/04-12   -   Pressemeddelelse

Pakkepostkasse smækker brevsprækken i

BOLIG: Eksplosiv vækst i nethandel stiller helt nye krav til fremtidens postkasser. De skal kunne tage imod pakker på alle tider af døgnet og uden risiko for tyveri. Dansk firma har løsningen

Indkøb via nettet stormer frem. Vi nyder at sidde hjemme i stuen og shoppe. Bøger, tøj, parfume. Alskens former for nethandel fra Paris til New York eller Hobro.

Er man heldig, er man hjemme, når pakken bliver leveret. Er man knap så heldig, finder man som oftest en lille seddel i postkassen, som oplyser, at pakken er forsøgt leveret, men kan afhentes på posthuset dagen efter.

- På grund af nethandlens kolossale påvirkning af vores indkøbsvaner, har vi bevæget os ind i en pakkekultur. Men vi har manglet en ny type postkasse, som på en hensigtsmæssig måde kan tage imod de pakker, vi bestiller, siger Niels Waltersdorph, ideudvikler og medejer af ad-dition, der producerer postkasser og postkassesystemer.

Fra Paris til privaten

Firmaet står bag udviklingen af en serie nye kombinerede pakke- og brevpostkasser, der søger at tilgodese forbrugerens voksende behov for at kunne handle og modtage varer ud fra størst mulig bekvemmelighed.

- Egentlig er det jo fantastisk, at vi kan købe en lækker taske via nettet i en forretning i Paris, og så få pakken leveret privat to dage efter. Men den nemme bestilling stiller selvfølgelig også krav om en enkel levering for den moderne forbruger, siger Niels Waltersdorph.

Derfor har den danske virksomhed meldt sig på banen med en kombineret pakke- og brevpostkasse, der er åben 24 timer i døgnet. Her kan pakken leveres på en hylde, hvorefter den sikkert glider ned i postkassens aflåste rum.

- Sikkerhed og tryghed er alfa omega, når vi modtager pakker, siger Niels Waltersdorph og lægger ikke skjul på, at det også har handlet om at skabe et design og en funktionalitet, der matcher tidens boligtrend. Med navn og husnummer graveret i LED-belysning og en lysindikator, som fortæller, at der er kommet post, er der kælet for detaljerne.

Fakta: Ad-dition
Nethandel vinder frem som aldrig gør. Vi går på indkøb overalt i verden - og forventer pakken med varen leveret direkte til døren. Danske ad-dition melder sig nu på banen med en serie elegante pakkepostkasser, der tager imod - også når du ikke er hjemme. Pakkepostkasserne, der er udført i stilrent aluminium, der aldrig ruster, er indrettet, så der altid er åbent for post, men lukket for tyveri. En smart lysindikator fortæller dig, at du har fået en pakke. Og når mørket falder på, står dit navn og husnummer skrevet i LED-belysning. En indbygget stregkode muliggør desuden, at man modtager en sms, så snart pakken er leveret.

Prisen er 2995,-

Relevant information

http://ad-dition.dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Ad-dition
L. Frandsensvej 4
5600 Faaborg, Danmark

  70 26 10 06
  70 26 10 06

http://ad-dition.dk/

Modtag nyheder fra Ad-dition på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater