04/11-10
-
Pressemeddelelse
Fra russiske ubåde til danske landeveje
BIL & AUDIO: Danske au2tek har været en tur i Sibirien for at hente effektiv lyddæmpning til bilmarkedet
Da Den kolde krig rasede for årtier tilbage, arbejdede militærforskere i Sibirien på højtryk for at udvikle en enkel og effektiv lyddæmpning til den russiske ubåds-flåde.
I dag er lyddæmpningen, der også går under navnet "Silent Coat", bugseret op fra havets dybder. Teknologien har fundet vej til autobranchen og nu også de danske landeveje.
- "Silent Coat" er særdeles velegnet til lyddæmpning af biler. Russiske militærforskere har ikke arbejdet forgæves, siger Freddie Malling, direktør i au2tek, der som importør af Silent Coat har den russiske lyddæmpning som en del af sortimentet.
Silent Coat fås i forskellige lette, smidige varianter og med forskellige funktioner. Og Freddie Malling er imponeret over teknologien:
- Det er det suverænt mest interessante materiale inden for lyddæmpning til biler, der findes på markedet lige nu, siger han.
Ifølge den danske importør fordi de russiske koldkrigs-løsninger hviler på grunddigt udviklingsarbejde, der imødekommer de problematikker, der gør sig gældende inden for lyd i mekanisk bevægelse.
- Silent Coat består blandt andet af nemt håndterbare flerlags-belægninger, der på optimal vis dæmper den lyd, som fremkaldes ved bilens vibrationer. Derudover er det blevet bemærket, at Silent Coat også har god indvirkning på bilens musik- og lydanlæg, forklarer Freddie Malling, der både oplever stor efterspørgsel på Silent Coat fra landets karosseriværksteder og lydentusiaster.
Relevant information
http://www.au2tek.dk