Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/12-10   -   Pressemeddelelse

GPS-navigation krydser nye grænser

LYD & NAVIGATION: To teknologigiganter vil med nyt kombineret navigations- og AV-system sætte nye standarder for helhedsoplevelser under kørslen

Der findes et hav af avancerede GPS-navigationer til bilen. Og udbuddet er ikke mindre, når der skal vælges lyd- og AV-udstyr.

Til gengæld må det betragtes som banebrydende, når teknologieksperterne TomTom og Sony går sammen om at udvikle den ultimative navigation og AV-oplevelse samlet i ét.

- Ingen tvivl om, at det her vil rykke ved danske bilejeres opfattelse af, hvad en navigationsenhed er. Med Sony som medudvikler har man fået en GPS-enhed, hvor lyd, dvd og optimal skærmopløsning spiller sammen med navigationen, siger Freddie Malling, direktør i Au2tek.dk og distributør af det nye produkt.

Kør i stereo
Ligesom andre navigationsenheder har Sony og TomToms nye produkt også indbygget autoradio samt cd- og dvd-afspiller. Men ifølge Freddie Malling er der helt særlige lydoplevelser i vente, mens gps'en viser vej.

- Jeg tør godt garantere helt andre former for stereooplevelser, end man er vant til via navigationen. Normal bilstereo tager ikke højde for, at føreren er placeret i venstre side, og derfor når lyden først til venstre øre og dernæst højre. Her er der indbygget en såkaldt Time Alignment, der tager højde for førerens placering i bilen og justerer timingen af lyden herefter.

I det hele taget glæder det Au2tek at have fået et produkt på hylden, der på bedste vis kombinerer tidens mest avancerede teknologier.

- Den indbyggede dvd giver mulighed for nogle helt exceptionelle skærmoplevelser. Derudover er der mulighed for at tilkoble eksterne tv-skærme, så børnene kan se dvd-film bag i bilen, samtidig med at der er gang i navigationen foran, siger Freddie Malling.

Fakta om Sony Navigation
Europæisk kort - 45 europæiske med TeleAtlas-kortfunktion.
IQ Routes.
Map Share™ - Opdater og tilpas kort øjeblikkeligt med nye vej- og rutekendetegn.
Tilslutning til PC for automatisk opdatering samt indstilling af rute og POI.
Bluetooth® - Tilslutning af mobiltelefon med mulighed for håndfri opkald, trådløs streaming af musik og adgang til telefonbog.
6"- 7" WVGA berøringsskærm.
Tilslutningsmulighed til flere enheder - iPod®, iPhone og WALKMAN® samt USB-flashfrev.
SensMe™ og ZAPPIN™.
Centerhøjttaler-organisator og baghøjttaler-forstærker.
Understøtter flere formater - MP3, WMA, AAC, JPEG, DivX™ og MPEG4 simpel profil.

Relevant information

http://www.au2tek.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Au2tek ApS
Kirkevej 16
5260 Odense, Danmark

  20 11 75 34
  20 11 75 34

http://www.au2tek.dk

Modtag nyheder fra Au2tek ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire