Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/03-10   -   Pressemeddelelse

Køb etiske juletræer i dit supermarked

200.000 Fair Trade-juletræer vil i år tage turen forbi kassedamen i supermarkedet. Nyt samarbejde giver nemlig nye muligheder for forbrugerne.

To store producenter: synergi og fordel til forbrugerne:
Det danske firma Danblumen har igennem mange år solgt planter til supermarkedskæder i hele Europa. Og firmaet Fair Trees står bag de eneste Fair Trade"juletræer, der findes på markedet. Et nyt samarbejde mellem de to virksomheder sikrer, at forbrugerne i fremtiden kan finde et juletræ blandt de mange Fair Trade"produkter i supermarkederne. På den måde vil omtrent 200.000 juletræer i 2010 finde vej til forbrugernes hjem.

Kunderne spørger efter etiske produkter:
Og det er der en grund til. For markedet for Fair Trade og etiske produkter er ifølge Fair Trade Mærket stærkt stigende. Og det er en efterspørgsel, man også kan mærke hos Danblumen: "Supermarkedskæderne vil gerne levere etiske produkter, for det er det, kunderne efterspørger. Man vil vide, hvor produktet kommer fra og være sikker på, at det er etisk produceret. Og dermed passer Fair Trade"juletræerne til efterspørgslen", fortæller Direktør Visti
Egelund.

Corporate social responsibility - ren samvittighed:
Det er ingen tilfældighed, at man kan følge sit Fair Tree, fra det er frø og helt til julefesten. Marianne Bols, der står bag ideen om Fair Trees, fortæller: "Vi ville gerne give noget tilbage til de bønder i Georgien, der leverer størstedelen af frøene til danske juletræer. Og der synes vi, at Fair Trade var den rigtige måde. Med hjælp fra Fair Trade Danmark, der er dem, der har godkendt vores Fair Trade"mærkning, har vi nået vores mål".

Juletræer og pyntegrønt - begge Fair Trade!:
På sigt er det planen, at man ud over store juletræer også skal kunne få sit pyntegrønt som Fair Trade i det lokale supermarked, samt at man kan købe mindre træer i potter, som man så kan plante ud bagefter.

Fakta:
Fair Trade er den eneste mærkningsordning inden for juletræer, der forholder sig til de etiske vilkår i produktionen. Fair Trade Danmark er den ene af de to Fair Trade"organisationer i Danmark og står bag mærkningen af Fair Trees. Den anden organisation er Fair Trade Mærket.
Det forventes, at salget af juletræer i Europa vil stige de kommende år.

Kontakt:
Marianne Bols, Fair Trees, tlf. 75 76 00 43 eller Visti Egelund, Danblumen, tlf. 63 18 62 05

Relevant information

http://www.fairtrees.dk


Pressekontakt


Firma

Bols Forstplanteskole
Løvetvej 30
8740 Brædstrup, Danmark

  75 76 00 43
  75 76 00 43

http://www.fairtrees.dk

Modtag nyheder fra Bols Forstplanteskole på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater