23/05-11
-
Pressemeddelelse
Outdoor Festival i Tommerup
Nikolaj Kirk tænder op i de helt store bålgryder og tryller i bålkøkkendet og fra de store brændefyrede stenovne vil sprøde pizzabunde flyde. Fra røgeovne, bonfire og fra pølsemageriet vil der også komme smagsprøver i en lind strøm. Instruktører i kajak, klatring og bueskydning vil være klar til at instruere og i den store lavvu bliver der fortalt gribende historier, som får dine hår til at rejse sig.
Har du hang til friluftsliv, bør du lægge vejen forbi Tallerup Allé 10 i Tommerup Stationsby på lørdag den 28. maj kl. 10-15 og tag gerne hele familien med, da der foregår masser af ting for aktive folk i alle aldre.
Store oplevelser for hele familien.
Pizza-bagning i brændefyrede ovne
Kokken Nikolaj Kirk tryller i bålkøkkenet (kl. 11-14)
Kokken Rene Stage laver mad på Bon-fire.
Røgning af delikatesser i røgeovne
Bag selv bålvafler og -pandekager
Historiefortælling i vores store Lavvu
Tag en tur i kajakken på søen (husk tørt tøj)
Prøv de nye Slack-line balance-liner
Træklatring - se Tommerup fra oven
Prøv at skyde med bue og pil
Gør en god handel i vores butik.
Entre koster 30 kr for voksne og 20 kr for børn.
Beløbet for entrebilletterne kan I få refunderet på dagen ved køb af udstyr i butikken.
Relevant information
http://www.danishoutdoor.dk