15/06-11
-
Pressemeddelelse
Hjælp, min aircondition har fået ubudne gæster!
Når sommeren gør sit indtog, tager bakterier bolig i bilens aircondition. Følgerne er i værste fald sundhedsskadelige, og derfor skal der gribes ind nu, lyder ekspertmelding
Det er et tilbagevendende problem, så snart sommeren melder sin ankomst, og bilens aircondition startes: Øjnene løber i vand, det klør i næsen, og man begynder at nyse.
Bakterier har gjort deres ubehagelige indtog i klimaanlægget. En klar indikation på, at det længe har været tid at få foretaget en desinficering.
- I fordamperen i bilens aircondition trives bakterier - svampesporer, pollen og andre mikroorganismer har her optimale vækstbetingelser. Griber man ikke ind i tide, kan man ligefrem opleve allergiske reaktioner, siger Per Flensted, administrerende direktør ved Dometic Waeco Denmark.
Dræbende lidt kølemiddel Firmaet er blandt landets førende specialister i vedligeholdelse af aircondition til personbiler, erhvervskøretøjer og campingvogne. Ifølge Per Flensted handler det om forebyggelse og regelmæssig rengøring.
- Man bør løbende lægge mærke til, hvordan bilens aircondition rent faktisk virker. Begynder den - trods regelmæssig service - at lugte muggent eller råddent, er der formentlig ingen vej uden om en professionel rengøring med speciel rensevæske og ultralyd.
Direktøren råder i det hele taget til, at man løbende laver forebyggende rengøring af fordamperen suppleret med et årligt servicetjek og eftersyn af kabinefiltret.
- Ét er, at bilens aircondition kan bliver udsat for bakterieangreb. Noget andet er, klimaanlægget hele tiden taber lidt kølemiddel, svarende til 8-10 procent om året, gennem slanger og samlinger. Er der pludselig for lidt kølemiddel i systemet, er der fare for, at kompressoren bryder sammen, hvilket koster mange tusinde kroner at få udbedret, slutter Per Flensted.
Relevant information
http://www.dometic-waeco.dk