06/08-14
-
Pressemeddelelse
Privatlivet skal have kulør
BOLIG: Afskærmning til vinduerne med farver og motiver er populære, nu hvor den står på sol og sommer
Hos Foliekniven.dk mærker de for alvor, at Danmark denne sommer har fået masser af selskab af solen. Her producerer og sælger indehaver Rune Fabricius alverdens afskærmningsfolier til vinduer, der på en og samme tid kan lukke sollyset ind og samtidig skærme af for nysgerrige blikke. Denne sæson dikterer moden iøjnefaldende og farverige motiver.
- Det skal ikke længere udelukkende være det sandblæste look, der forhindrer nysgerrige øjne i at kigge ind i folks stuer. Det er blevet populært at vælge afskærmningsfolier med dekorative elementer, som pifter det ellers så grå og ensartede look lidt op, siger Rune Fabricius.
Gør det selvKunderne hos Foliekniven.dk vælger mange forskellige typer motiver. Det kan være alt fra mønstre med musiknoder og fugle til tegninger med små huse, der udgør den dekorative sikring af privatlivets fred.
- Når man sætter afskærmningsfolie på vinduerne, forhindrer det forbipasserende i at kigge ind gennem stue- eller badeværelsesvinduet. Men det går ikke ud over sollyset, der sagtens kan trænge igennem. Derfor er det en yndet løsning, mange benytter sig af, siger Rune Fabricius
Det er nemt selv at montere det selvklæbende vinduesfolie, der er specielt designet til opsætning på vinduer uden brug af besværlig lim. På samme måde kan det i et snuptag pilles ned igen, hvis man ønsker at skifte motiv. Folie til dækning af for eksempel tre stuevinduer koster omkring 1.100 kroner inkl. moms.