13/02-15
-
Pressemeddelelse
Fælles regler i EU - så er vi klar!
Fra at skulle holde styr på regulativer for måske 1-2-3 lande, til at skulle overskue 28! Ja, det lyder faretruende. EU-kommmissionen påtænker endnu en gang at genfortolke deres Serviceregulativ, hvilket vil betyde, at webshops ikke selv kan vælge, hvilke lande de vil sælge til - man skal sælge til alle 28 medlemslande i EU.
En skræmmende tanke lyder det fra flere sider, både Dansk Erhverv og flere webshops mener ikke, at de er klar til sådan en opgave. Og som reglerne ser ud i dag, kan det let blive en uoverkommelig administrativ udfordring.
"Vi er ikke bange for at udvide til hele EU, men hvis det skal blive en succes kræver det, at vi har fælles regler." udtaler Rune Fabricius fra Foliekniven.dk. Firmaet, der også opererer i både Norge og Sverige, er et utraditionelt skiltefirma, hvor kunden selv lægger hele ordren online.
Foliekniven ser lyst på fremtiden - og ser ikke de eventuelt kommende ændringer som en trussel. Om der vil komme et reelt mersalg fra flere dele af EU helt automatisk, er tvivlsomt - alle med webshops på højt plan ved, hvor vanskeligt det kan være at blive fundet og skabe konverteringer - det er ikke noget, der kommer tilfældigt.
Med et ensartet og simplificeret regelsæt for websalg i EU, er Foliekniven dog klar!
Henrik Hvam, ejer af magic4eyes.dk og magic4eyes.no, tager forbrugerens side. Han stiller spørgsmålstegn ved, om det bliver forbrugerne, der kommer til at betale for de udfordringer webhandlen bliver underlagt. I stedet for at skulle administrere et hav at websider, vil mange sandsynligvis lavet ét engelsk site og pålægge servicegebyrer. Og hvem gavner det?
"Vi webshops vil selvfølgelig gerne sælge til så mange lande som muligt - hvis det giver økonomisk mening." Udtaler Henrik Hvam og fortsætter: "Vi er jo forretningsfolk, men at skulle sælge til en masse lande, hvor det ikke giver økonomisk mening, vil bare betyde yderligere udgifter - som der jo kun er forbrugerne til at betale."
EU-kommissionens potentielle ændringers succes afhænger udelukkende af, hvorvidt det kan skabes i synergi med lovgivningen, virksomhederne og forbrugerne - på den måde undgår vi endnu en "cookies-sag".
Relevant information
Foliekniven.dk
http://www.foliekniven.dk
Pressekontakt
Rune Fabricius
Direktør og indehaver
+45 35 12 01 20