Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/03-12   -   Pressemeddelelse

Prisfald fejer hen over landet

Boligkøberne havde et gyldent år på markedet i 2011 med et rekordstort antal boliger at vælge mellem og store rabatter, når prisen skulle forhandles på plads.

Til gengæld havde sælgerne et rædselsfuldt år, og det kan ses tydeligt i andelen og størrelsen af prisfaldene på markedet.

En ny analyse fra Boliga viser, at der i marts sidste år var 36,2 procent prisnedsatte huse og 32,7 procent prisnedsatte ejerlejligheder på markedet, men i dag er procentandelen steget til henholdsvis 44,5 og 38,6 procent.*

Samtidig høvler sælgerne mere af priserne.

Det gennemsnitlige prisnedslag på villaer og rækkehuse i marts 2011 var på 10 procent mod 11,4 procent i marts 2012, mens sælgerne af ejerlejlighederne havde barberet 8,3 procent af priserne i marts 2011 og 9,3 procent i marts 2012.

Rabat på en fjerdedel af prisen

I 337 ud af de 418 danske byer, som undersøgelsen dækker, er det gennemsnitlige prisfald på husene blevet større det seneste år, mens det på markedet for ejerlejligheder gælder for 52 ud af 76 byer.

De prisnedsatte huse i Østermarie på Bornholm og Stokkemarke på Lolland topper undersøgelsen med gennemsnitlige fald på 24,9 og 24,2 procent.

Lejlighedssælgerne har givet de største rabatter i Korsør, Grenaa og Struer, hvor prisreduktionen er på mellem 14 og 17 procent.

Gedser i front

Ser man på andelen af prisfald, topper Gedser på Falster hus-statistikken med 79,1 procent prisnedsatte boliger, mens de to vestsjællandske byer Ruds Vedby og Hørve følger lige efter med henholdsvis 76,4 og 71,4 villaer og rækkehuse med prisfald.

På markedet for ejerlejligheder er Nykøbing Falster i spidsen for statistikken. Her har 62 procent af boligerne været gennem en prisnedsættelse.

Se hvor meget priserne gennemsnitligt er faldet med i dit postnummer

Villa/rækkehuse: http://www.boliga.dk/statistik/20120314a.aspx
Ejerlejligheder: http://www.boliga.dk/statistik/20120314a.aspx?list=2

Se hvor stor en andel af boligerne, der er sat ned i pris

Villa/rækkehuse: http://www.boliga.dk/statistik/20120314b.aspx
Ejerlejligheder: http://www.boliga.dk/statistik/20120314b.aspx?list=2

*Boliga har i de to undersøgelser kun medtaget postnumre, hvor henholdsvis min. 10 og 30 boliger har været udbudt pr. postnummer i de to sammenlignelige perioder.

Hvis du er igang med at købe hus, er det en god ide at tænke på udformningen af et skøde. Skødet er en kvittering for købet og indeholder oplysninger om handlen. Husk at sørge for at du som køber, sammen med en boligadvokat sikrer de bedste vilkår i købsaftalen.

Står du overfor at sælge et hus, er det altid en god ide at lave en tilstandsrapport, så du ikke skal hæfte for skjulte fejl eller mangler.

Relevant information

http://www.boliga.dk


Pressekontakt


Firma

Boliga ApS
Blegdamsvej 104 A, 1.sal
2100 København Ø, Danmark

  28 40 49 88
  28 40 49 88

http://www.boliga.dk

Modtag nyheder fra Boliga ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater