Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/11-11   -   Pressemeddelelse

Fritz Hansen: Naturlig Skønhed

Et af de mest verdensberømte danske designikoner og Fritz Hansens bedst sælgende design, Serie 7™ stolen, lanceres nu "naturel" i februar 2012

Den nye Serie 7 kollektion er en hyldest til designets naturlige skønhed, hvor stolen føres tilbage til sin oprindelige form i en serie udført i forskellige typer træfiner. Det naturlige materiale var det, den danske arkitekt Arne Jacobsen oprindelig valgte, da han designede Serie 7, og er dermed en vigtig del af skandinavisk designhistorie.

Den naturlige skønhed ved designet har Fritz Hansen taget til sig med introduktionen af Serie 7 i forskellige typer træfiner, som omfatter ahorn, ask, bøg, kirsebær, oregon pine, elm, eg, valnød og mørkbejdset eg. Da hver enkelt type træfiner naturligt indeholder i hundredvis af farvenuancer, kan man altid finde en træsort, som passer til ens eksisterende interiør.

For at understrege Serie 7 stolens naturlige skønhed introduceres den desuden i 9 farver inspireret af den oprindelige farvepalet, som Arne Jacobsen designede i 1968. De nye farver er designet med henblik på at fungere sammen med træfinerens naturlige farve og omfatter hvid, lys grå, mørk grå, sort, gul, orange, rød, petroleum og salvie.

Serie 7 var en af de første stole, som Fritz Hansen producerede i et stykke lamineret finer i 1955. Det var en videreudvikling af en teknik, som oprindelig blev udviklet af en producent af flypropeller. Serie 7designet har haft succes igennem hele sin levetid, hvor stolen har rejst verden rundt og møbleret arkitektoniske mesterværker og private hjem og således opnået stor berømmelse. Til trods for et travlt program har det 56-årige design formået at ældes med skønhed og således er stolen i dag et af verdens mest anerkendte og elskede designikoner.

De nye finer- og farvevarianter vil også blive introduceret på andre medlemmer af kollektionen af stabelbare Arne Jacobsen stole, bl.a. Myren™, Grand Prix™, Liljen™ og Dot™. Den nye kollektion fås i Republic of Fritz Hansen butikker og hos autoriserede forhandlere verden over fra februar 2012.

Relevant information

http://www.fritzhansen.com/


Pressekontakt


Firma

Fritz Hansen A/S
Allerødvej 8
3450 Allerød, Danmark

  +45 25 19 07 96
  +45 25 19 07 96

http://www.fritzhansen.com/da/fritz-hansen/Kontakt/presse.aspx

Modtag nyheder fra Fritz Hansen A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater