13/11-09
-
Pressemeddelelse
Find dit næste job på Facebook
Halvdelen af den danske internetbefolkning har en profil på Facebook, og mange af dem er åbne for et jobskifte. Nu sørger jobzonen.dk for, at de aktivt kan bruge Facebook i job-jagten.
"Mere end 2 mio. danskere er på Facebook, og flere og flere benytter aktivt deres netværk, når de søger nyt job. Nu er det på tide, at jobsøgende kan finde deres nye job ved hjælp af Facebook" siger Anders Tvede Granzow, direktør for jobzonen.dk
Jobzonen.dk lancerer derfor en ny applikation, hvor man som jobsøgende - eller bare nysgerrig - let og enkelt opdateres løbende med interessante job inden for sin branche. Det er også muligt at se, hvilke job der er mest populære blandt vennerne, lige som man nemt kan videresende job-anbefalinger.
Ifølge direktøren for jobzonen.dk er integrationen med Facebook et naturligst skridt på vej mod en komplet række af jobsøgningsmuligheder for brugeren.
Muligheder, der i forvejen omfatter jobagenter, søgning via mobilplatformen samt de mere traditionelle annoncer i dagblade og nichemedier. "Vi går målrettet efter at indfri brugernes jobsøgningsbehov ved at mødes med dem på deres præmisser, hvor de færdes i mediebilledet", siger Anders Tvede Granzow.
Adgangen til nye job via Facebook er udviklet i samarbejde med selskabet Komfo, som er Danmarks førende ekspert på Facebook.
"Potentialet på Facebook er enormt, og jeg synes jobzonen.dk har set helt rigtigt ved at tage de første skridt i retningen af at gøre jobsøgning i Danmark muligt på Facebook." siger Rasmus Møller-Nielsen, som er adm. direktør for Komfo.
Netværk er en afgørende faktor i forbindelse med jobsøgning. Anbefalinger og informationer via sociale medier er i sagens natur ofte tilfældige og ustrukturerede, hvilket netop er styrken ved medier som Facebook.
"En seriøs og kendt jobportal som jobzonen.dk vil kunne hjælpe folk med at få disse informationer gjort synlige for flere gennem applikationen på Facebook, så virksomheder og jobsøgere nemmere kan mødes," siger Anders Tvede Granzow fra jobzonen.dk
Læs mere og afprøv Facebook applikationen via: www.jobzonen.dk/facebook
Om Jobzonen.dk:
Jobzonen.dk er en af Danmarks mest populære jobportaler for ambitiøse kandidater. Jobzonen.dk er ejet af Berlingske Media, JP/Politiken og TV 2.
Kontakt: Adm. direktør Jobzonen A/S, Anders Tvede Granzow, telefon: 20 25 35 01
Om Komfo:
Komfo er en IT- og rådgivningsvirksomhed og Danmarks førende specialist i Facebook.
Kontakt: Adm. direktør Komfo, Rasmus Møller-Nielsen, telefon: 29 90 91 94
Relevant information
http://www.jobzonen.dk
Firma
Jobzonen A/S
Rådhuspladsen 37
1785 København V,
Danmark
+45 33 95 90 07
+45 33 95 90 07
http://www.jobzonen.dk/