Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/12-10   -   Pressemeddelelse

Jobzonen opruster og ansætter ny direktør

Det stærke mediepartnerskab bag jobportalen, Jobzonen, er klar med ny offensiv strategi og ansætter ny direktør.

Jobzonen går målrettet efter en styrket position på det danske jobmarked med ny ambitiøs kundestrategi og en ny direktør. Bagved Jobzonen er Danmarks største partnernetværk bestående af mere end 100 danske og svenske medier, heriblandt ejerne, JP/Politikens Hus, TV2 og Berlingske Media. En lang række konkrete forbedringer af jobportalen i den kommende tid skal blive til gavn for såvel jobansøgere og jobudbydere.

Fredag den 3. december tiltræder jobzonens nye direktør, Christoffer Feilberg, som får til opgave at skabe øget vækst og trafik på jobzonen.dk.

Den 45-årige Christoffer Feilberg kommer med mange succeser i sin rygsæk. Han er blandt andet grundlægger af Emediate, som han drev til at blive Nordens største leverandør af online annoncestyringsværktøjer. Fire år i træk blev firmaet kåret som Gazelle (2007-2010). Firmaet er i dag solgt videre til Ad Pepper koncernen. Christoffer Feilberg har en bred uddannelsesmæssig baggrund, der spænder fra kaptajn i Det Danske Flyvevåben til bygningsingeniør og uddannet i forretningsadministration (CBA).

"Der er masser af muligheder i jobzonens koncept og partnernetværk, som vi kan udnytte bedre og mere effektivt i en ny tilgang til jobmarkedet. Vi er glade for, at vi kan byde Christoffer Feilberg velkommen til jobbet som direktør for jobzonen.dk. Han har gennem mange år bevist sin styrke som succesfuld entreprenør og iværksætter. Han er den helt rette person i forhold til de markante udviklingsplaner, vi har for Jobzonen lige nu. Vi ser frem til det nye samarbejde, som vi har store forventninger til," siger bestyrelsesformand for jobzonen.dk, Peter Nordgaard

Om jobzonen.dk
Jobzonen.dk er Danmarks største jobnetværk. Via samarbejdet med mere end 100 danske og svenske medier har annoncører mulighed for at komme i kontakt med op til 2,6 mio. aktive og passive jobsøgende. Jobzonen er ejet af Berlingske Media, JP/Politikens Hus og TV2. Portalen har eksisteret siden 1998 og er én af nettets pionere.

Relevant information

http://www.jobzonen.dk


Pressekontakt


Firma

Jobzonen A/S
Rådhuspladsen 37
1785 København V, Danmark

  +45 33 95 90 07
  +45 33 95 90 07

http://www.jobzonen.dk/

Modtag nyheder fra Jobzonen A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire