Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/09-12   -   Pressemeddelelse

Få styr på work-life balance i jobsøgningen

Der er mange buzzwords og bevægelser, når det gælder arbejdslivet. Én af de mest fremherskende for tiden er work-life balance. Altså balancen mellem arbejdsliv og privatliv.

Vi er tilgængelige hele tiden
Den teknologiske udvikling har gjort, at det er muligt for de fleste af os at være tilgængelig hele tiden. Vi tjekker telefonen som noget af det første om morgenen, og vi er aldrig langt fra en internetforbindelse. Det betyder, at vi sjældent giver os selv lov til at holde fri, men man risikerer at betale en stor pris for den tilgængelighed.
Stress er blevet et meget udbredt fænomen, og vi kender alle til mindst én, som "er gået ned med stress". Derfor er det vigtigt, at vi bliver bedre til at strukturere vores tid og holde fri, når der er behov for det. Jobzonen har samlet 5 gode råd til, hvordan man holder styr på sin work-life balance.

1. Strukturer tiden
Vi har alle forskellige behov for struktur. Nogle kan klare sig med en løs to-do liste, mens andre har brug for en detaljeret plan med tidsforbrug for hver enkelt opgave. Når man er ledig, ender man hurtigt med at være på arbejde konstant og have dårlig samvittighed lige så snart, man slapper lidt af. Det er den sikre vej til stress. Det er derfor en fordel at gøre sig selv den tjeneste at lave et skema over, hvornår der arbejdes, og hvornår der holdes fri.

2. Meld ud hvornår der holdes fri
Hvis der er planlagt ferie - så hold fast i planen. Det er klart, at man bør være fleksibel ift arbejdsmarkedet, når man er jobsøgende, men forsøg at lad være at arbejde i ferien. Krop og hjerne har brug for tid til at slappe af, så der kan præsteres bedst muligt efter ferien. Når man er i dialog med en mulig ny arbejdsgiver, så gør opmærksom på, at der holdes ferie og prøv at planlægge møder efter det.

3. Lav en overgangshandling
En idé er at gøre en bestemt handling, når man går fra holde fri til at være på arbejde og omvendt. Det kan for eksempel være, at man altid spiser morgenmad og derefter går i gang med jobsøgningen. Eller man går en tur, når man er færdig med dagens jobsøgning. Med den overgangshandling fortæller man sig selv helt tydeligt, hvornår der holdes fri, og hvornår der arbejdes.

4. Arbejd ude
Det kan være en hjælp for nogle at arbejde væk fra hjemmet. Når man er hjemme, er der mange distraktioner, og derfor er det lettere at få noget fra hånden, når der arbejdes ude af huset. Bibliotekerne har computere, der kan reserveres, eller man kan tage sin egen med, hvis man har en bærbar computer.

5. Drop overspringshandlingerne
Når dagen er struktureret, ved man præcis, hvor længe der skal arbejdes. Giv den en skalle og drop alle de unødvendige overspringshandlinger i den periode. I løbet af en dag ved computeren, kan man spilde forbløffende meget tid på at tjekke nyheder, Facebook, gøre rent og meget andet. Det er tid, der går fra jobsøgningen. Det er en god idé at lægge pauser i programmet, hvor man kan få afløb for trangen til at overspringshandle. Husk at vi kun kan koncentrere os i ca. 45 minutter ad gangen, så lad være med at være alt for ambitiøs, når planen lægges.

Relevant information

http://www.jobzonen.dk


Pressekontakt


Firma

Jobzonen A/S
Rådhuspladsen 37
1785 København V, Danmark

  +45 33 95 90 07
  +45 33 95 90 07

http://www.jobzonen.dk/

Modtag nyheder fra Jobzonen A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater