Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/03-14   -   Pressemeddelelse

Q8 først med nyt bilkoncept: Landets bilister får nu deres ønske opfyldt

Bilister i hele landet kan igen købe biludstyr og bilpleje, når de alligevel tanker bilen op med brændstof. Så kommer du forbi en Q8 i den kommende tid, vil du se en markant ændring i butikkerne. Q8-butikkerne har nemlig fået tredoblet sortimentet af udstyr og pleje til bilen.

Pølsehorn, sandwich og kaffe får nu seriøs konkurrence fra bilpærer, vinduesviskere og bilpleje hos Q8. Butikkerne rundt omkring i landet har fået tredoblet udvalget af udstyr og pleje til bilen. I Q8s 109 butikker vil bilisterne igen kunne købe udstyr til bilen, når de alligevel tanker brændstof. "Vi har lyttet til vores kunders ønsker, og vi giver dem nu, hvad de har efterspurgt i årevis - nemlig et større sortiment af produkter til bilen. Nu behøver vores kunder ikke køre ind på et værksted for at købe en ny pære, vinduesviskere eller bilplejeprodukter. Det kan man gøre hos os," fortæller Q8. Hos Q8 har man udvidet sortimentet, så man kan købe alt fra bilpærer, vinduesviskere og mobiludstyr til bilplejeprodukter, motorolie og bilvoks. Tilbage til fremtiden At Q8 udvider stationernes bilsortiment skyldes, at man ønsker at tilbyde kunderne den bedste kundeoplevelse på benzinmarkedet. "Mange forbinder mest en tankstation med brændstof og bilvask, når det gælder bilen. Der er ingen forventninger om at møde et stort og bredt udvalg af produkter til bilen. Derfor er landets bilister blevet vænnet til at købe bilprodukter andre steder end på 'tanken', hvor det i virkeligheden giver rigtig god mening at sælge bilprodukter," udtaler Q8. Det vil Q8 ændre med det nye bilkoncept, som nu kan opleves i landets butikker. "De fleste af vores kunder er jo bilister, derfor er det naturligt for os, at vi nu også fokuserer på bilen. Vi vil gerne imødekomme vores kunders ønsker og dække de behov, som de har med produkter, som de selv kan anvende," lyder det fra Q8. Selvom Q8 nu udvider sortimentet af bilprodukter, så en større del af butikken fokuserer på bilen, er det ikke tanken, at andre produkter ryger ud. Mængden reduceres bare. Kunderådgivning I forbindelse med udrulningen af bilkonceptet vil personalet på Q8s stationer få en grundig introduktion hen over sommeren. "Vores motto er 'lidt mere at byde på', derfor vil alle medarbejdere få en grundig introduktion til vores nye produkter, så vi kan servicere vores kunder bedst muligt, hvis de har spørgsmål til, hvad de skal vælge, eller hvordan de skal anvende produkterne. Vi har også en ambition om, at alle vores medarbejdere skal kunne hjælpe vores kunder med at skifte vinduesviskerne," oplyser Q8.

Relevant information

Læs mere om konceptet her
http://www.q8.dk/Butik/Butikken.aspx

Bilpleje og køretips fra Q8
http://www.q8.dk/Bilen.aspx


Billeder


Pressekontakt


Firma

Q8 Danmark A/S
Arne Jacobsens Allé 7
2300 København S, Danmark

  80 20 88 88
  42 12 64 19

http://www.q8.dk

Modtag nyheder fra Q8 Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater