02/05-14
-
Pressemeddelelse
Lokal Q8 - medarbejder kåret til distriktets bedste
Hæder til Lokaldanmarks næstmest besøgte station: Erik Pedersen, der er forretningschef på Q8 Ormslevvej i Viby, er netop blevet kåret til 'Distriktets bedste medarbejder'. Efter han overtog stationen, der er Danmarks næstmest besøgte Q8-station, har han og kollegerne nemlig formået at skabe en station i topform til glæde for de mange lokale kunder, der hver dag lægger vejen forbi.
Fire gange om året kårer Q8 de bedste servicestationer og medarbejdere blandt sine 109 stationer i hele landet. Forleden blev forretningschef, Erik Pedersen, fra Q8 på Ormslevvej kåret til distriktets bedste. Det skyldes især hans måde at motivere sine medarbejdere på.
"Erik overtog stationen 1. april sidste år og har gennem en seriøs og målrettet indsats vendt udviklingen i butikken i en sådan grad, at kunderne strømmer til. Samtidig er han virkelig gået ind og har taget ansvar over for sine medarbejdere, så de er gået fra at arbejde individuelt til at arbejde som et team og mod samme mål. Kort sagt her har vi en mand, som har gjort en synlig forskel på ret kort tid, og det skal belønnes," lyder det fra distriktschef Finn Bøvling, der står bag kåringen.
Glad, men ydmyg forretningschef
Selv er Erik anderledes ydmyg over kåringen.
"Jeg er glad for, at vores hårde arbejde er blevet bemærket. Vi har fået oparbejdet nogle gode rutiner, som gør, at vi altid har tid til vores kunder. Jeg forsøger at motivere mine kolleger ved at rose dem for deres hårde arbejde - og det synes jeg bærer frugt. Selvom jeg ikke er på stationen, så fungerer alt, og det er betryggende at vide, at man har nogle dygtige medarbejdere," udtaler Erik.
Selvom Erik ikke bruger de store ord om sig selv, er han glad og stolt over kåringen.
"At vores station bliver kåret til distriktets bedste er helt sikkert noget, jeg er meget stolt over. Ikke mindst på mine kollegers vegne. Det er et kæmpe skulderklap til dem. Det er jo en holdindsats! Hver dag gør de et stort tykke arbejde for, at vores kunder er glade for at handle hos os. Vores måde at være på er jo afgørende for, om man vælger at handle hos os eller et andet sted," lyder det fra Erik.
En erfaren herre
Erik har været hele sit arbejdsliv i branchen, hvor de sidste 15 år er blevet dedikeret til Q8. Og hans mange erfaringer er der godt brug for. Stationen på Ormslevvej er nemlig blandt Danmarks største og travleste. Blandt Q8s 109 stationer rundt om i hele landet, er Eriks station nemlig den, der har næst flest kunder.
"Erik er en rolig og velovervejet mand, som har en stor evne til at få alle sine 25 kolleger med sig, og det er nødvendigt, når man er leder af en af de mest besøgte stationer i hele landet. Eksempelvis har han virkelig formået at gøre vores QvikOffer til en succes hos kunderne. Blandt andet fordi han har motiveret sine kolleger til at gå op i det med liv og sjæl. Det har faktisk resulteret i, at stationen ligger helt i top med flest indløsninger fra kunderne. Ja, vi har ligefrem kunder, der spørger til, hvad der er på QvikOffer-menuen i dag. Det er virkelig godt gået," lyder det fra Eriks distriktschef.
Firma
Q8 Danmark A/S
Arne Jacobsens Allé 7
2300 København S,
Danmark
80 20 88 88
42 12 64 19
http://www.q8.dk