Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/05-14   -   Pressemeddelelse

Hæder til Q8 på Slotsherrensvej

Hvis du kommer forbi Q8 på Slotsherrensvej, er der ekstra brede smil på de ansattes læber for tiden. Bjørn Roseneng, der er forretningschef på stationen, er nemlig blevet kåret til 'Distriktets bedste medarbejder'. Det er han blevet, fordi han og kollegerne har formået at skabe en station i top form til glæde for de mange lokale kunder, der hver dag lægger vejen forbi.

Fire gange om året kårer Q8 de bedste servicestationer og medarbejdere blandt sine 109 stationer i hele landet. Forleden blev forretningschef, Bjørn Roseneng, fra Q8 på Slotsherrensvej kåret til distriktets bedste.

"Bjørn er en meget engageret forretningschef, der bidrager med mange positive ting - både hans 'egen' station, men også andre steder i Q8. Bl.a. har Bjørn hjulpet hovedkontoret i Birkerød, og han har været tilknyttet to stationer for at hjælpe dem," fortæller distriktschef Kristian Fogh, der står bag kåringen af Bjørn.

Distriktschefen fortsætter:

"Bjørn er en meget varm og åben person, der er fantastisk at have som kollega. Han er en af dem, der tager imod nye kolleger med åbne arme og sørger for, at de bliver inddraget i fællesskabet med det samme. Alle får hjælp af Bjørn, hvis der er behov for det - også selvom det betyder, at han selv skal blive lidt længere."

Glad, men ydmyg forretningschef
Selv er Bjørn anderledes ydmyg over kåringen - og lægger vægt på, at det er en holdindsats frem for hans gevinst alene.

"Jeg ser mest kåringen som et udtryk for, at vi har et fantastisk godt team i butikken, der gør en stor indsats for at give vores kunder den bedst mulige oplevelse, når de kommer og besøger os. Kåringen viser, at vores hårde arbejde er blevet bemærket, og det er et skulderklap til alle," lyder det beskedent fra Bjørn, der har arbejdet på stationen i halvandet år.

Mange madglade kunder
Bjørn og hans team sætter stor pris på deres kunder, og de har en trofast skare af kunder, som de ofte ser i butikken. De har inden for det seneste år været vidne til en stor omvæltning i butikken.

"Vi fik bygget om sidste år, så vi nu har en top moderne butik. Fra kun at sælge træstammer kan vi nu tilbyde et bredt udvalg af lækre og frisklavede madvarer til kunderne. Nu står vi blandt andet selv og laver sandwich med helt friske råvarer, når kunderne bestiller, og det er blevet et stort hit til frokost - især hos de mange håndværkere, der kommer forbi os. Vi har også klassikere som hot dog og pizza slices, og vi kan virkelig mærke, at kunderne synes, at det er rart, at de nu også kan få en bid lækker mad med på vejen," fortæller Bjørn.

Det er ikke kun maden, som kunderne er glade for.

"Vores butik får stor ros af vores kunder, fordi den er lys og indbydende. Det er vi meget glade for, fordi det giver kunderne en positiv oplevelse. Vores faste kunder er ligefrem begyndt at anbefale butikken til andre. Det fortæller de os, og vi hører det også fra de nye kunder. Det betyder enormt meget for os, for vi er rigtig glade for at få besøg," slutter Bjørn med et smil.


Relevant information

Find din lokale Q8 her
http://www.q8.dk/Butik/Find+tankstation.aspx


Billeder


Pressekontakt


Firma

Q8 Danmark A/S
Arne Jacobsens Allé 7
2300 København S, Danmark

  80 20 88 88
  42 12 64 19

http://www.q8.dk

Modtag nyheder fra Q8 Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater