25/03-11
-
Pressemeddelelse
Welcome to Miami
Miami i det sydlige Florida behøver vel næppe nogen nærmere præsentation. I årtier er amerikanske såvel som udenlandske turister valfartet til byen med en af verdens mest berømte strande for at nyde godt af solen, atmosfæren og de mange seværdigheder. Miami er som fluepapir på trendsættere fra hele verden, og for nylig har endnu en flyrute fra Europa til Miami banet vej til herlighederne.
Med KLM til Miami
Den 21. marts åbnede flyselskabet KLM en ny rute fra Amsterdam til Miami. Fem gange om ugen letter det hollandske flyselskab med kurs mod Floridas sol og strande, og det er godt nyt for de mange skandinaver, som har let adgang til Amsterdams lufthavn via ruter med KLM fra hele Norden.
Rundt omkring Miami
Miami er ikke blot velbesøgt på grund af byens egne fortræffeligheder, men lige så mange bruger byen som et udgangspunkt for oplevelser i resten af Florida og i det caribiske ocean. Fra Port of Miami sejler verdens største krydstogtsskibe til eksotiske destinationer i Caribien - og længere væk, og med en bil fra Miami når du let til Florida Keys, Fort Lauderdale, Everglades, Orlando og Disney World.
Psst - det vidste du ikke om Miami
Et ordsprog siger, du skal bo ti år i Miami for at blive en ægte miamian! Har du ikke ti år, er her tre tip til steder, som det normalt kun er de ægte miamianere, der kender. Sake Room Express i The Roads serverer rigtig god og frisk sushi til næsten ingen penge. Bliv mæt for under 20 dollars. Mary Coin Laundry på 2542 SW 27th Avenue er ikke blot et vaskeri, men her får du serveret den cubanske specialitet og udsøgte pan con bistec for kun fire dollar. Husk blot, at her taler de spansk, så det er klogt at kunne sætningen "¿Me da un pan con bistec por favor?" På spillestedet PS14 på 28NE 14th ST kan du mange lørdage aftener opleve et eller flere lokale bands fyre den af. Samtidig er der ofte udstillinger med kunst, fotografier, film og meget andet. God fornøjelse.
Bo midt i det hele
For blot et par år siden åbnede Kimpton EPIC Hotel i Miami. Med sin beliggenhed i Downtown Miami langs bredden af Miami River er luksushotellet et populært valg for både forretningsrejsende og turister. Udsigten over floden og Miami skyline er enestående, og shopping, restauranter og entertainment ligger lige uden for hotellets døre. På EPIC Hotel i Miami finder du alle tænkelige faciliteter, som et luksushotel bør have - endda sin egen marina, hvis du skulle vælge at ankomme med båd eller lystyacht.
Relevant information
http://www.kimptonhotels.com
Firma
Kimpton Hotels and Restaurants c/o Atlantic Link
Vesterbrogade 26, 3.
1620 København V,
Danmark
2942 1005
2942 1005
http://www.kimptonhotels.com
Modtag nyheder fra Kimpton Hotels and Restaurants c/o Atlantic Link på mail
Tilmeld dig her