04/05-11
-
Pressemeddelelse
Prins Henrik fejrer fødselsdag i Solvang
I anledning af Solvangs 100 års jubilæum som by, har H.K.H. Prins Henrik takket ja til at besøge det dansk-amerikanske samfund i Californien. Oven i købet bliver det på selve Prins Henriks' fødselsdag den 11. juni, at den danske prinsgemal fejrer det 100 år lange historiske, kulturelle og forretningsmæssige bånd mellem Danmark og Solvang, der også kalder sig den danske hovedstad i Amerika. Med sig har Prins Henrik den danske ambassadør i USA, Peter Taksø-Jensen samt presse- og kulturchef for den danske ambassade i Washington, Torsten Jansen.
"Vi er rigtig glade for, at det danske kongehus vil være med til at markere, at Solvang stadig føler sig tæt knyttet til Danmark. Byen blev grundlagt af tre danske udvandrere i 1911, der byggede en højskole som samlingssted for danskheden, og den danskhed har indbyggerne i den grad formået at bevare, så der vil helt sikkert være masser af både hurraråb og danske og amerikanske flag, når Prins Henrik kommer på besøg," siger Managing Director for Solvang Conference & Visitors Bureau DK, Karin Gert Nielsen.
Også en tur i vinmarkerne
Under H.K.H. Prins Henriks besøg i Californien bliver han og hans følge også inviteret til at komme forbi andre steder med dansk islæt. Således kan den vininteresserede prinsgemal se nærmere på vingården Ampelos Cellars, der er drevet af danske Peter Work og hans amerikanske kone.
"Lige fra første spadestik har parrets filosofi været at dyrke vin efter økologiske og biodynamiske principper, og de er som de første blevet certificeret i Santa Ynez-dalen, hvor deres vingård ligger. Og nu kan de altså også snart bryste sig med, at en kongelig gane har smagt den populære vin," siger Karin Gert Nielsen.
Relevant information
http://www.sandals.com
Firma
Solvang Conference & Visitors Bureau
c/o Atlantic Link, Vesterbrogade 26, 3.
1620 København V,
Danmark
2942 1005
2942 1005
http://www.sandals.com
Modtag nyheder fra Solvang Conference & Visitors Bureau på mail
Tilmeld dig her