Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/04-03   -   Pressemeddelelse

Få penge fra Told og Skat

Michael Beck fra bilauktionen Autocom.dk forklarer, hvordan du får din bils registreringsafgift refunderet. Siden sommeren 2002 har det været muligt at få den resterende registreringsafgift udbetalt, når en dansk bil sælges ud af landet. Dette har åbnet en helt ny lukrativ salgskanal for danske bilejere. Told og Skat har i årevis været mistænkt for at vurdere bilerne for højt ved import, men bilerne vurderes på samme måde af de samme mennesker, når bilerne i stedet skal eksporteres ud af landet.

Du kan altså nu få udbetalt den resterende registreringsafgift i bilen - som ofte er for højt sat - og sælge bilen uden afgift i udlandet. Renset for registreringsafgiften er danske biler relativt billige i forhold til vores nabolande og vil derfor kunne opnå en god pris i eksempelvis Tyskland.

Told og Skat refunderer i princippet ikke afgift af forhandleravancen, hvilket gør, at der udbetales 15 procent mindre i forhold til den registreringsafgift, du skal betale ved import af en tilsvarende bil. De 15 procent er en generel fastsat sats, der sjældent vil stemme helt overens med den faktiske forhandleravance på en konkret bil. Det vender vi tilbage til længere nede i teksten.

Biler, hvor bilforhandleren byder væsentligt (mere end 15 procent) under, hvad en tilsvarende bil annonceres til, vil det stort set altid være en god forretning at sælge i udlandet, men salg i udlandet kan være en god ide ved flere biltyper.

Told og Skat overvurderer efter bilauktionen Autocom.dk's erfaring som hovedregel brugte luksusmærker som eksempelvis Jaguar, Lexus eller Mercedes og topmodeller som eksempelvis Opel Omega, Ford Scorpio eller Peugeot 605. Ved disse biler er refusion af registreringsafgiften meget attraktiv.

Ved relativt billige biler, der som regel vurderes mere realistisk, er de 15 procents forhandler-avance sat for lavt, hvilket gør, at de også kan eksporteres med gevinst. Ved de relativt billige biler, tvinger 15 procentreglen faktisk Told og Skat til at overvurdere den pris, du vil kunne få for din bil, hvis du skulle sælge den til en forhandler.

Biler i begge ender af skalaen kan altså være velegnede til eksport. Ved billige personbiler skal dog bemærkes, at beløb under 7.500 kroner ikke udbetales. Salgsprisen hos en dansk forhandler skal derfor mindst ligge i lejet omkring 15.000 kroner og opefter.

Følgende regneeksempel kan forhåbentligt kaste lys over fordelen ved et tysk bilsalg: En bil, som en dansk forhandler sælger for 100.000, vil forhandleren typisk købe af en forbruger (dig) for 80.000 kroner. Told og Skat refunderer registreringsafgiften af den danske forhandlers salgspris fratrukket 15 procent (53.550 kroner), når bilen sælges ud af landet. I Tyskland tilbyder en forhandler som hovedregel 40 procent af, hvad en dansk forhandler byder (32.000 kroner). Refunderet registreringsafgift sammenlagt med din tyske salgspris, giver dig altså en bruttogevinst på 5.550 kroner i forhold til, hvis du solgte bilen til en dansk forhandler. Fra de 5.550 kroner skal så trækkes 150 kroners gebyr til Told og Skat, transport til Tyskland og andre omkostninger ved salget. Ved salg på Autocom.dk's tyske søstersite Autorola.de betales for eksempel et salgsgebyr ved gennemført handel på 1.187 kroner (160 euro), men så skal den tyske forhandler selv betale transporten af bilen fra din hjemmeadresse til Tyskland; i så fald er din nettogevinst 4.213 kroner.

Eksemplet forudsætter, at Told og Skat og det frie bilmarked fastsætter prisen ens. Dette er ikke altid tilfældet, hvilket gør, at der kan være væsentlig større beløb at hente. Du kan lave en gratis vurdering af din salgspris til en tysk autoforhandler på Autocoms site www.Autobudget.de.

Relevant information

http://www.autocom.dk


Pressekontakt


Firma

Autocom A/S
Tolderlundsvej 3E, 2.
5000 Odense C, Danmark

  40 97 31 00
  40 97 31 00

http://www.autocom.dk

Modtag nyheder fra Autocom A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire