Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/11-09   -   Pressemeddelelse

Uheldige leasingkunder flås af skattevæsenet

Hvis man får tildelt en firmabil til 300.000 kr. i januar, skal man betale næsten 10.000 kr. mere i skat end kollegaen, der fik sin firmabil i december.

Er man så uheldig at blive tildelt en firmabil i januar måned, bliver man flået af skattevæsenet i forhold til dem, der får en firmabil i december måned. Har bilen en skatteværdi på 300.000 kr., skal man betale 9.625 kr. ekstra i skat i forhold til kolleger, der er så heldige at få deres firmabil i december.
Denne mærkværdige forskelsbehandling burde afskaffes, mener leasingeksperten Morten Holmsten, der er salgs- og marketingdirektør for online

bilauktionsfirmaet Autocom A/S:
"Det er jo helt tosset, og det fortaber sig vist i tågerne, hvorfor systemet skal være så urimeligt".
"Sagen er den, at skatteværdien falder til 75 procent efter tre kalenderår. Hvis en leasingbil indregistreres den 30. december, er den allerede efter to dage i gang med sit andet kalenderår. Efter 25 måneder går den ind i sit fjerde kalenderår. Det betyder, at føreren i de sidste 11 måneder af leasingperioden på typisk 36 måneder kun får lagt 25 procent af 225.000 kr. til sin indkomst. Den uheldige kollega, der får sin bil i januar, bliver beskattet af 25 procent af 300.000 kr. i de sidste 11 måneder, altså 9.625 kr. mere, hvis man betaler topskat på 56 procent. Det er mange penge i de fleste husholdninger", påpeger Morten Holmsten.

"Det er muligt, at politikerne oprindeligt havde den hensigt at holde lidt liv i bilmarkedet i de stille, mørke måneder. Men efterhånden har det udviklet sig i en uheldig retning. Brugerne beskattes efter nogle kunstige skillelinjer, firmabilsalget klumper sammen i december, leverandørerne har svært ved at følge med, og eftermarkedet skvulper som vand i et badekar på øverste etage i et højhus under et jordskælv", siger Morten Holmsten.
"DAF foreslog i 2008, at skatteværdien nedskrives i takt med værditabet, på det tidspunkt 12,5 procent om året. Det er én model. Man kunne også sætte skatteværdien ned pr. måned. Det burde jo kunne lade sig gøre med moderne it-teknologi at regne skatten ud alligevel. Men ligegyldigt hvad, så burde loven simpelthen laves om. Den er forældet og uretfærdig", slutter Morten Holmsten.

Relevant information

http://www.autocom.dk


Pressekontakt


Firma

Autocom A/S
Tolderlundsvej 3E, 2.
5000 Odense C, Danmark

  40 97 31 00
  40 97 31 00

http://www.autocom.dk

Modtag nyheder fra Autocom A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater