07/08-13
-
Pressemeddelelse
Din guide til et godt brugtbil køb
Har du bestemt dig for at gå på jagt efter en ny brugt bil, får du her en række gode råd til, hvordan du sikrer dig bedst muligt i forbindelse med køb af en sådanne.
Afsøg bilmarkedet
Det første du bør gøre er at afgøre med dig selv, hvilke krav du har til en brugt bil. Skal den kunne køre langt på literen? Eller være en rummelig familiebil, som samtidig kan trække en campingvogn? Når du har lavet dig en liste med de væsentligste kriterier, er det nemmere at undersøge markedet. Er du i tvivl om, hvilke bilmodeller der dækker dine behov, kan du forsøge dig med FDMs "Brugtbilvælger"på deres hjemmeside. Herefter kan du danne dig et overblik over, hvilke biler på markedet der matcher dine krav og derefter tage kontakt til disse sælgere.
Tjek bilen før køb
Når du er kommet så langt, at du er kommet ud for at se på en bil, som du er interesseret i, er det vigtigt, at du er omhyggelig med din gennemgang af bilen. Se den først grundigt efter både udvendig og indvendigt og prøvekør bilen. Noter dig, om der er nogle ting, der ikke virker, eller som bilen mangler. Tjek også servicebogen.
Det er samtidig vigtigt, at du sikrer dig, at sælger kan garantere, at kilometertallet er korrekt. Du kan med fordel anvende FDMs tjekliste til formålet. Hvis du vil sikre dig yderligere, så hav eventuelt en fagperson med ud og besigtige bilen, eller få foretaget en brugtbiltest hos et velrenommeret værksted eller FDM for at finde eventuelle skjulte fejl og mangler, der bør udbedres før købet, eller som prisen kan forhandles ud fra.
Restgæld, syn og slutseddel
Det er også en rigtig god ide at tjekke, om der er restgæld i bilen. Dette kan du undersøge via Bilbogen pr. telefon eller på nettet via stelnummeret. Herudover bør du være opmærksom på, hvorvidt bilen står for at skulle synes. Skal den det, så sørg for at handle et syn med i prisen. Har du bestemt dig for bilen, kan forhandlingen begynde.
Husk, at alle priser er til forhandling og at eventuelle fejl og mangler kan være et godt udgangspunkt for en revideret pris. Når du og sælger er blevet enige om en pris, skal der udarbejdes en slutseddel, der kan hentes hos FDM. Vær her opmærksom på at du, hvis du køber bilen af en privat, ikke er beskyttet af købeloven, og der derfor ikke er nogen garanti eller reklamationsret, medmindre sælger ønsker at give denne.
Derfor er det vigtigt at få udfyldt slutsedlen så nøjagtigt som muligt og skrive alle aftaler ned. Hos en forhandler er du derimod dækket af købeloven, og forhandleren giver muligvis også en garanti oveni. Tjek også her, at forhandlerens slutseddel udfyldes korrekt og underskriv så, hvis du er tilfreds.
Ønsker du ekstra sikkerhed, kan du bruge FDMs tillæg til slutsedlen, eller betinge handlen i forhold til FDMs brugtbilstest. Herudover kan du også vælge at få juridisk assistance til aftalen af FDM. Omregistreringen af bilen kan du og/eller sælger foretage online på motorregistret, hos en nummerpladeoperatør eller et af SKATs motorcentre. Du kan på SKATs hjemmeside læse meget mere herom.
Autocom har eksisteret siden 2001 og er en af pionererne indenfor online bilauktion i Europa. Som de eneste tilbydes gennem det unikke netværk af 4.000 godkendte forhandlere, at du kan opnå markedets højeste forhandlerpris ved salg af bil indenfor 24 timer.
Relevant information
http://www.autocom.dk/
Firma
Autocom A/S
Tolderlundsvej 3E, 2.
5000 Odense C,
Danmark
40 97 31 00
40 97 31 00
http://www.autocom.dk