Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/02-02   -   Pressemeddelelse

Flere og flere privatbiler på Autocom Bilauktion

Autocom Bilauktion oplever stærkt stigende interesse fra private bilejere, der vil sælge deres biler via Internet

"Få bud fra mere end 900 bilforhandlere, når du skal sælge din bil" lyder budskabet fra Autocom Bilauktion, og det har de danske forbrugere taget til sig. Hver uge sættes nu over 200 biler på auktion på Internet-adressen www.autocom.dk, og langt de fleste indsættes af private bilejere.

"Vi er begyndt at få rigtig mange biler fra privatpersoner. I uge fem var vi oppe på 278 tilmeldte biler, hvoraf størstedelen var privatbiler," fortæller direktør for Autocom Bilauktion, Peter Grøftehauge.

Grundideen i Internet-bilauktionen er, at den private forbruger via Autocoms auktionskatalog, der sendes ud til over 900 bilforhandlere, kan få en bedre pris for sin brugte bil end ved blot at køre rundt til de nærmeste forhandlere i lokalområdet. Forhandlerne får til gengæld bedre mulighed for at håndplukke præcis de biler, de har brug for.

"Forbrugeren opnår en bedre pris fordi, at der næsten ikke kan undgå at være en bilforhandler mellem de 900 tilmeldte, der har en kunde til en bil som den udbudte og derfor vil være villig til at give bedste dagspris," forklarer Peter Grøftehauge.

Som eksempel på priser opnået på seneste Autocom Bilauktion, nævner Peter Grøftehauge en Peugeot 306 1,6 årgang 2000 solgt til 118.000 kroner, 9.803 kroner over vurderingen, og en Mazda 626 1,8 årgang 1998 solgt til 124.700 kroner, 7.669 kroner over vurderingen.

Kun bilforhandlere, der er godkendt af Autocom Bilauktion, har adgang til at byde på auktionen, mens alle i teorien kan sætte en bil til salg. Systemet giver altså privatpersoner en unik mulighed for at udbyde sin bil til hovedparten af alle danske bilforhandlere.

Det kræves meget naturligt, at bilen beskrives korrekt, ellers står det køberen frit for at annullere handlen. Beskrivelsen foregår ved at klikke sig igennem en række sider med spørgsmål om bilen. Spørgsmålene kan, såfremt der er behov, også printes ud og bruges som en guide til en systematisk gennemgang ude ved bilen. Efter beskrivelsen på nettet får brugeren automatisk en vurdering af bilens auktionspris, hvorefter brugeren skal indtaste sin mindstepris og godkende, at bilen sættes på næste auktion.

Det koster 1.000 kroner inklusiv moms for den private bilejer, hvis bilen bliver solgt på auktionen, ellers er det gratis. Derudover er der ingen omkostninger for bilejeren, da det intet koster at sætte bilen på, og det er købers ansvar at hente bilen efter auktionen.

Der skal ikke udveksles penge over nettet. Betalingen foregår ved at forhandleren betaler med kontanter eller banknoteret check ved afhentningen af bilen. Risikoen er altså ikke større end ved et normalt salg fra en privatperson til en bilforhandler.

Forhandleren, der køber bilen, skal også betale 1.000 kroner inklusiv moms i handelssalær samt betale udgifterne ved at afhente bilen.

Autocom Bilauktion giver telefonisk rådgivning om bilauktionen indenfor almindelig kontortid.

Der afholdes tre bilauktioner på www.autocom.dk om ugen. Auktionerne løber fra mandag kl. 12.00 til onsdag kl. 11.00, fra onsdag kl. 12.00 til fredag kl. 11.00 og fra fredag kl. 12.00 til mandag kl. 11.00.

Relevant information

http://www.autocom.dk


Pressekontakt


Firma

Autocom A/S
Tolderlundsvej 3E, 2.
5000 Odense C, Danmark

  40 97 31 00
  40 97 31 00

http://www.autocom.dk

Modtag nyheder fra Autocom A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire