Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/08-02   -   Pressemeddelelse

Bilauktionen Autocom.dk går efter flådeejerne

Nyt administrationssystem skal lette tilværelsen for bestyrerne af Danmarks største bilparker. Bilauktionen på Internet, Autocom.dk, lancerer nu et nyt system, der henvender sig til store flådeejere, banker, finansierings- og leasingselskaber. "Virksomheder med behov for at afsætte store mængder biler, det vil sige de største flådeejere i Danmark, vil få adgang til deres eget administrationssystem, der i praksis vil fungere som deres helt egen bilauktion, hvor bilerne blot markedsføres via Autocom.dk," forklarer Autocom.dk's direktør Peter Grøftehauge.

Løsningen er udviklet til danske kunder, men ambitionerne stikker langt udenfor Danmarks grænser. Planen er, at systemet skal markedsføres over de helt store spillere på det europæiske marked.

"Det er en udvikling, der ikke er til at stoppe. Før eller siden får de store flådeejere brug for et system som vores. De kan så forsøge sig med at udvikle systemet selv med alle de risici, det indebærer, eller de kan bruge vores system, der dokumenteret virker, og som vi konstant videreudvikler og holder helt i front," siger Peter Grøftehauge.

Flådeejeren får adgang til et fuldstændigt administrationsværktøj, der vil lette arbejdet for virksomhedernes medarbejdere med ansvar for salg af firmabiler, men som også vil sætte positivt spor på bundlinjen. Peter Grøftehauge ser adskillige rationaliseringsgevinster for virksomhederne, som bare venter på at blive taget op.

"Grundlæggende handler det om at få bedre priser på en mere effektiv vis. Med flådeejernes eget administrationsværktøj får de selv fuldstændig kontrol over afsætningen af deres firmabiler. I praksis vil virksomhederne kunne styre det som deres helt egen auktion. De vil selv godkende mindstepriserne og frigive bilerne til auktion. Efter auktionen styrer de selv, om de biler, som ikke opnåede mindsteprisen, alligevel skal gå for højeste bud og meget mere," fortæller Peter Grøftehauge om systemets muligheder.

Autocom.dk leverer alt software til løsningen, som fungerer via Autocom.dk's Internet-server for at sikre, at systemet altid på tilgængeligt på nettet.

Peter Grøftehauge ønsker at skabe et bedre flow i omsætningen af firmabiler ved at hjælpe virksomhederne til et hurtigere salg:

"Vi fjerner de barrierer, der er i dag i forhold til en effektiv afsætning af firmabiler, så virksomhederne kan skabe deres egen succesfulde bilauktion i Autocom.dk-regi."

Peter Grøftehauge regner med, at administrationssystemet vil være interessant for mellem fem og ti firmaer i Danmark, men vil ikke sætte et præcist tal eller navne på. Hvis mindre virksomheder skulle være interesseret, vil der også kunne udvikles en løsning til dem. Men afsætter firmaet kun enkelte biler på årsbasis, vil Autocom.dk's almindelige auktion, der løber af stablen tre gange om ugen være tilstrækkelig til at opfylde deres behov.

"De store flådeejere har i dag deres egne organisationer, der ikke laver andet end at tage sig af firmabilerne, og det er disse organisationer, vi kan hjælpe til en langt mere hensigtsmæssig afsætning, men skulle indehavere af mindre bilparker også have et behov, finder vi naturligvis også en løsning til dem," slutter Peter Grøftehauge.

Relevant information

http://www.autocom.dk


Pressekontakt


Firma

Autocom A/S
Tolderlundsvej 3E, 2.
5000 Odense C, Danmark

  40 97 31 00
  40 97 31 00

http://www.autocom.dk

Modtag nyheder fra Autocom A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire